3. marts 2009
Pastaret af rester.
1 pers. - Hvis du serverer salat til, så rækker det også til to pers.
1/3 -1/2 pose penne
Kød rest fra oksesteg eller hvad du har, skær i tynde strimler, og hakkes med en god bred kniv, eller rives fra hinanden
1 lille Løg i små tern
1 fed hvidløg i tynde skiver
½ peberfrugt skåret i små tern.
1 ikke for tynd skive bacon i terne
1 reven gulerod
1 stilk blegselleri småtskåret
olie
1 sjat æblecidereddike
1½ tsk. Tomatpure
1 -2 dl. fond.
Lidt hakket basilikun
kog pasta, som der står på pakken, og hæld pastaen op i en si, så det kan dryppe lidt af, mens pastaen koger så steger du nedenstående.
Bacon, Løg, peberfrugt og hvidløg sauteres let i en stor stegepande i olie, tilsæt gulerod og blegselleri samt kød,
Når det hele er sauteret, tilsæt en lille sjat eddike, rør rundt, tilsæt tomatpure og fond, kog det hele godt igennem og krydr, med salt, peber en lille anelse chili, og lidt paprika, smag til, og hæld pastaen op på panden, vend det godt sammen og varm godt igennem vend basilikum i retten og hæld pastaretten op på en tallerken riv noget parmesan over.
Server med en let salat og glas vin, så bliver restemad til festmiddag,
Velbekomme
Det ser fantastisk lækkert ud. Det ser bestemt ud til at være en festmiddag ;)
SvarSletKære Anette syntes du det,- og så er det så let at lave.
SvarSletMed venlig hilsen
Vibeke
Hej Vibeke
SvarSletFantastisk, hvad man kan få ud af rester. Ser super lækkert ud!
Hilsner fra Hanne, en hund efter pastaretter;)
Det lyder rigtig lækkert, Vibeke! Her hos os prøver vi også at give rester et nyt liv, så de genopstår på en anden måde end dagen før.
SvarSletKære Hanne og Madame.
SvarSletResterne skal jo bruges, og man har jo næsten altid noget til overs, når man har haft fat i et større stykke kød, ofte lader man det ligge dækket til i køleskabet, og pludselig er det glemt, og skal smides ud. Jeg har vænnet mig til, at det skal bruges rimelig hurtigt, selv om det kommer i fryseren.
Med venlig hilsen
Vibeke
Kære Vibeke
SvarSletDet er suveren restemad. Så har du da heller ikke mere af den steg tilbage? Hvad får du af fisk på fredag?
Knus
Malou
Kære Malou
SvarSletJeg har en lille kasse i fryseren, hvor jeg samler til en gang biksemad, og der er resten lagt i.
Jeg spiser meget kød når jeg steger en skive kød, såsom koteletter, beef og sådan noget, men ellers så spiser jeg ikke så meget kød, så en steg varer længe hos mig.
Jeg skal ikke have varer i denne uge, jeg har jo fisk i fryseren, jeg har lidt laks, sværdfisk, havtaskehale, og noget torskefilet.
Så jeg havde tænkt mig at jeg skulle have en fisketallerken på fredag, med havtaske, laks og torsk.
knus fra
Vibeke