25. april 2009
Træerne er ved at springe ud!
De høje træer der står her, er plantet ved et uheld, naboen ville absolut have hækken ned i 60 cm. højde, og selv om jeg protesterede gjorde han det, (og har gjort det siden,) og jeg var rasende, så jeg bad min mand om at sætte jordskokker fra hækken og en meter ind i vores have, og efter jordskokkerne ville jeg så have stangbønner, sådan nogle bønner skal jo have noget at "kravle" i, og da vi midt om vinteren have skåret en del grene af en troldpil, så blev vi enige om, at vi kunne bruge disse grene.
Jordskokkerne kom op, og de blev så høje, at jeg havde aldrig set noget lignende, de så nærmest ud som solsikker, men meget højere, og også med en enorm bladvækst, og bønnerne kom også flot, grenene vi havde stukket i jorden slog rod, det var der ingen af os der havde regnet med, men jeg skal da love for, at jeg fik lukket af ind til naboen der ikke mente, at man skulle være enige om højden på vores fælles hæk.
Nu står træerne der, og inviterer til et smil tit og ofte, sådan kan det jo gå, når man ikke mener at være indstillet på et kompromis, men det med de træer, det havde jeg nu ikke regnet med, at vi så har haft en del glæde af dem, det er en anden sag, for det viser sig, at de hjælper imod sydvest vinden, det er lige som vinden bliver brudt, og bliver noget dæmpet.
Nu er der også plantet Hyben buske, ind mod min plæne, og i år ser det ud til, at det kan blive ganske interessant, absolut ikke nemt at kikke igennem
Nabostrid? nej, - jeg diskuterer ikke med ham, jeg har kun talt med ham en gang i de år jeg har boet her, og det var da jeg spurgte om det ikke var en ide, at blive enige om hækkens højde, og det var det ikke, - så er der jo ikke mere at diskutere om, så må hver især, gøre hvad der er nødvendig for, at kunne have noget privatliv!
Men komisk, - ja det er det!
Naboerne til den anden side er herlige!
Og her kender vi jo slet ikke til naboer tæt på, men godt at I fik lavet rigelig læ :-)
SvarSletKære Lene
SvarSletJeg kan godt lide, at der er huse omkring mig, især nu hvor jeg er alene, vi har jo allesammen ret meget jord til vores huse, men jeg syntes også man kan komme for tæt på.
Og læ det har jeg nu!
Knus
Vibeke
det er altid træls hvis man ikke kan blive enig med naboen om hegn eller træer. Mine forældres naboer havde pludselig for et par år siden nærmest klippet hækken helt ned. Mine forældre var rigtig trætte af det - de har køkkenvindue næsten lige op til skellet - i år sætter mine forældre hegn op - som der også tidligere har været - det gider simpelthen ikke slås med naboen. Men naboen havde bestemt ikke ret til at gøre som han gjorde. God lørdag.
SvarSletKære Anette
SvarSletNæ det er så grinagtigt, men jeg syntes løsningen her er perfekt, at noget så bare skete, - det med træerne,- det er der ofte blevet grint ad.
Knus
VIbeke
Åh nej, stakkels dig at have sådan en nabo! Det havde jeg også, hvor jeg boede tidligere - den første dag, jeg var i mit hus, forlangte han tre mindre lærketræer fældet, der vendte ind mod hans grund. Det nægtede jeg, og siden talte vi aldrig sammen.
SvarSletJeg ved, at andre har opført et højt hegn på egen grund ind mod den slags naboer ;-)
Varme klem til dig!
Jeg griner af det i dag Madame, for det er jo ham der kom til kort, og skal jeg bøvle med ham så sætter jeg et tæt træstakit op i 1,80. så må han selv om det.
SvarSletKnus
Vibeke
Det er bare så træls hvis man ikke kan med sine naboer, og hvis du kun har snakket med ham en gang, så er han ikke lige din ynglingsnabo :)
SvarSletMen det var da godt at I fik lavet noget læ :)
Knus
Uha, så må du holde havelågen lukket, for ellers risikerer du at træerne går ud!
SvarSletKære Pernille
SvarSletJeg har jo intet med ham at gøre, så det er så nemt.
Knus
VIbeke
Rimkogeren: Det tror jeg ikke er så nemt, jeg har selv været lidt hård ved dem, men de groede bare videre, så de går nok ikke ud, hverken på den ene, og den anden måde.
SvarSletMkh. Vibeke