22. august 2009
Andebryst med gratinerede grøntsager, trøffelbalsamicomousse og blommesirup.
Jeg havde lyst til andebryst i dag, og det måtte gerne være lidt specielt, og det syntes jeg også det blev, - det blev virkelig godt, og min ny kreerede taglagte ostegratineret grøntsagsret, var lige som jeg forventede og spillede godt sammen med resten på tallerkenen.
Hæld lidt olie i en ovnfast fad Læg nogle skiver
aubergine taglagt i bunden, (krydr med salt og peber mellem lagene)
derefter et lag courgette, et lag
rødløg, og et lag grønpeber, derefter et lag
tomat og lidt timian
dryp med olie, spray lidt hvid balsamico over grøntsagerne og læg et lag
mozzarella, samt noget reven parmesan, dryp olie over og sæt fadet i en 180 gr. varm ovn i 30-40 min.
Læg det ridsede saltkrydrede andebryst på en kold pande, med fedtsiden ned af, tænd for blusset, ikke for hård varme, og lad fedtet smelte af brystet, i ca.7-8 min. vend brystet og steg yderligere 5-6 min. Tag brystet af panden og lad det trække.
Nogle nykogte kartofler lægges på panden krydr med salt, peber og paprika, og ved meget svagt blus, ristes de i andefedtet, lige før at kartoflerne er klar tilsættes
1 håndfuld grovhakket basilikum, de bliver lækre og sprøde, og lægges sammen med kartoflerne på tallerkenen.
Skær andebrystet i skiver, og arranger!
Den mørke stribe på tallerkenen er trøffelbalsamicomousse, den gyldne sauce er blommesirup.
Hele kombinationen blev virkelig en pragtfuld oplevelse!
Hold op hvor ser det godt ud! Rigtig lørdagsmad :-)
SvarSletEr blommesiruppen også hjemmelavet, eller har du købt det?
Kære Piskeris
SvarSletJa, og det smagte vidunderligt.
Blommesiruppen er købt hos Meyers Madhus.
http://www.meyersmadhus.dk/da/webshop/kolonialvarer/kolonial.html
Jeg tror såmen godt man kunne lave den selv, men det kræver jo, at de forbistrede blommetræer, jeg har i haven, kom med nogle blommer, og det gør de ikke, der er ikke mere, end, - at hvis jeg er heldig, så har nok til en blommetærte:)
Knus
Vibeke
Kære Vibeke , jeg bliver altid sulten , når jeg læser med her :-)
SvarSletVi har ikke spist kød i frygtelig mange år, og spiser kun fugl og fisk. Jeg bliver nogen gange lidt usikker på stege tider mv. Samonella..Må et andebryst godt være så rosa ? Hvis man gennemsteger et andebryst er det jo dræbt for smag...
Wauw - hvor lyder det bare lækkert! Selv om jeg lige har spist morgenmad, kunne jeg godt gå om bord i sådan en portion ;o)
SvarSletRigtig god søndag til dig, klem!
Kære Miri
SvarSletIfølge "Ernæring og sundhed" hvor der står:
"Vælger man at spise rosastegt andebryst, giver det mindst risiko, hvis det steges grundigt på alle sider umiddelbart før, det spises. Rester må ikke gemmes."
Det må for alt i verden ikke være rå i midten.
Knus
Vibeke
Kære Madame
SvarSletDet var da også bare skønt!
Knus
Vibeke
Ja men hvis jeg orkede...mirabellesirup!!!Du er velkommen til at komme og hente i læssevis!
SvarSletHvor ser det bare skønt ud Vibeke, jeg må holde øje med andebryster, og så må jeg vist lige forbi meyers madhus efter den blommesirup !
SvarSletKnus
Kære Lavendel
SvarSletLige netop Mirabeller har jeg også tænkt på kunne være godt, dem har jeg og vil prøve, om jeg kan få en god sirup ud af dem.
Knus
Vibeke
Kære Pernille
SvarSletJeg er lidt vild med andebryst!
Jeg køber dem på Torvet.dk
Knus
Vibeke
Kære Vibeke ; tak :-)
SvarSletKære Vibeke.
SvarSletHvis du forsøger dig med blommesirup, vil jeg også prøve..
Her er der blommer i alle afskygninger rundt omkring..
Knus fra Blommeøen.
Kære Mette
SvarSletDet er jo herligt, så er det lige før vi skal sende smagsprøver til hinanden:)
Jeg skal til Tyskeland i dag, men når jeg kommer hjem, går jeg op og plukker mirabeller, og sætter i gang til saften, som jeg så regner med at lave siruppen af i morgen!
Knus
Vibeke
Kære Vibeke
SvarSletHvor ser det sønt ud. Jeg stod faktisk med et andebryst i hånden den anden dag, men lagde det tilbage... det skulle jeg vist ikke have gjort.
Og grøntsagstilbehøret ser også virkeligt dejligt ud.
Knus Hanne
Kære Hanne
SvarSletNej det skulle du nok ikke have gjort, det smager jo pragtfuld, og det gjorde "grøntsagslagkagen" også.
Knus
Vibeke