13. september 2009
Andebryst med glaserede rodfrugter
1 persillerod skrællet og flækket på den lange led
½ løg, skåret i både
1 fennikel skåret i 4-6 både
3 tynde gulerødder
2 halverede kartofler
Ovenstående ristes i lidt olie på en sauterpande, og når det har fået lidt farve, tilsættes en sjat balsamico og når det næsten er kogt væk tilsættes lidt blommesirup, - krydr med salt og peber, kog siruppen næsten væk og tilsæt 1½ dl. vand, kog op, lidt timian og lidt rosmarin lægges ned i panden, læg låg på, og sæt panden ind i ovnen på 200 gr. i ca. 30 min.
Rist 1 ridset andebryst, og steg på fedtsiden først i ca. 5 min, vend brystet og steg et min. læg andebryst og to tomater på et lille fad og sæt ind i ovnen 10 min.
Lad lige fadet med andebrystet stå lidt imens du arrangerer grøntsagerne på tallerkenen, det er svært at lave en flot tallerken, men det vejer smagen til fulde op på.
Skær lidt af brystet i skiver på skrå, læg op sammen med tomaterne.
Jeg har før glaseret grøntsager, men på denne måde er det simpelthen perfekt, det smagte vidunderligt.
Kære Vibeke
SvarSletHerligt med rapand, og din opskrift frister så meget,at den ret bliver jeg nødt til at trylle frem i mit eget køkken. Fra oktober vil jeg lave en ny ret en gang om ugen efter din kogebog, og så spise den sammen med familien på hjørnet.
Gennemsteger du andekødet?.
En god søndag aften til dig
Knus
Manna
Kære Manna
SvarSletJa jeg steger kødet igennem, det vil sige det kan godt være rosa, men der er intet råt, og blodet driver ikke fra det, det kommer af intervalstegning, først steger jeg det på panden, som jeg har skrevet, så kommer det op på et fad, og kommer i ovnen, når det er færdig efter de ti min. så får det lov at stå fem, ti min. og trække, derfor er det ikke gråt.
Knus
Vibeke
Det lyder fantastisk lækkert, Vibeke! Tak for en rigtig fin idé som skal prøves meget snart.
SvarSletKlem og ha' en dejlig mandag.
Kære Madame
SvarSletDet smagte fantastisk med de grøntsager, det bliver gentaget meget snart, for nu begynder vi jo at bruge rigtig mange rodfrugter.
Knus
Vibeke
Kære Vibeke
SvarSletJeg har spist aftensmad tidligt i dag ... jeg kunne sagtens spise igen, hvis jeg fik serveret din tallerken. Det lyder lækkert.
Og god idé med grøntsagerne. Skal vist have fat i den blommesirup. Det er fra Meyers Madhus, ikke+
Knus Hanne
Kære Hanne
SvarSletHvis du selv har blommer, så kan du da selv lave den, iøvrigt har du da lavet en Æblesirup, den må da også kunne bruges, men du har ret, jeg har købt hos Meyers.
Knus
Vibeke
Tror du ikke, at æblesirup er for sødt - der er også vanilje i? Kan ikke lige forestille mig den til grøntsager, men måske du har ret.
SvarSletKære Hanne
SvarSletJo det tror jeg du har ret i, det tænkte jeg ikke lige på, men du kunne jo lave noget uden vanilje og spare en lille smule på sukkeret.
Knus
Vibeke