6. maj 2012

Brændende kærlighed.

Der var et stort stykke bacon med i min kødpakke, og af det skar jeg nogle skiver, til en gang brændende kærlighed.
2 pers.
½ kg melede kartofler
ca. 1 dl. mælk
10 gr. smør
salt og peber
250 gr. bacon skåret i tykke skiver
2 løg
persille til pynt


Skræl kartoflerne og skær dem i tykke skiver. Sæt kartoflerne over i kogende vand uden salt i en tykbundet gryde. Læg låg på gryden og kog kartoflerne godt møre. Hæld vandet fra.
Damp kartoflerne tørre ved jævn varme. Ryst gryden nogle gange. Mos kartoflerne.
Bring mælk og smør i kog. Tilsæt det lidt efter lidt under konstant piskning krydr. med salt og peber, og eventuel lidt reven muskatnød.
Skær flæsket i tern. Skær løgene i tynde skiver. Rist flæsket ved ikke for kraftig varme til det er gyldent, sprødt og fedtet afsmeltet. Hæld det afsmeltede fedt af et par gange under stegning (Ikke i vask eller skraldepose, men i en metalbeholder, da det er meget varmt) Læg flæsket på fedtsugende papir og hold det varmt.
Brun løgene i lidt af fedtstoffet, til de er gyldne og klare. Drys lidt salt på løgene.
Anret kartoffelmosen på et fad. Lav en fordybning i midten. Hæld lidt af det varme fedt i hullet. Drys løg og flæsk udenom. Drys med hakket persille over hele retten.
Det er et virkelig lækkert stykke bacon, ikke for meget fedt, og let at stege.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Du er velkommen til at kommentere mine indlæg, det er hyggeligt med lidt respons!