23. marts 2010

Oksekødsruller med skønt indhold

Jeg havde lige et par tynde skiver oksefilet, som blev brugt på følgende måde.
1-2 pers.
2 skiver bankekød eller oksefilet
100 gram bacon i skiver
50 gram flødeost
lidt stærk sennep
salt
peber
nogle oliven
1 spsk tomatpure
½ dl rødvin
1 dl kraftig oksefond
½ dl piskefløde
Salt, Flødeost, sennep og peber røres sammen i en skål.
Kødet bankes ud til flade bøffer. Flødeost smøres ud i et jævnt lag oven på bøfferne, nogle halverede oliven lægges i en stribe, bacon fordeles herover. Bøfferne rulles sammen og fastgøres med en kødnål eller tandstikkere.
Kødrullerne brunes af på panden, og lægges over i et lille ovnfast fad, Panden koges af med oksefond, - tomatpure, rødvin og fløde tilsættes, smag til med salt og peber. Saucen hældes over kødrullerne, læg evt. en kvist rosmarin og en kvist timian i fadet, læg låg på, eller dæk med sølvfolie.
Lad retten simre i ovnen ved 180° til kødet er mørt, 1-1½ time.
Server med kartoffelmos og de grøntsager, du har lyst til.
Billedet er et fra min gamle kogekog på nettet, for jeg begyndte nok så lystigt at spise, og glemte helt at fotografere!

6 kommentarer:

  1. Uhm, lidt a la benløse fugle? Det lyder meget lækkert, Vibeke!

    God dag til dig, klem :-)

    SvarSlet
  2. Kære Madame
    Ja det er noget a la benløse fugle, og igen en ovnret.
    Også god dag til dig!
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  3. Vibeke, jeg fik dig slet ikke lykønsket med dit jubilæum - 500 indlæg, det er flot. Og hvor vi dog nyder godt af dine indlæg med vidunderlige retter.
    Jeg håber, at det går bedre med gigten, selv om jeg går ud fra, at det aldrig bliver helt godt. Jeg håber, at den nye læge snart får dit levertal på plads igen.
    Knus fra Holland

    SvarSlet
  4. Kære Annette
    Man kan altså ikke være alle steder:)
    Gigten er en ting man må leve med, ang. levertallet, skal vi først finde ud af, hvad der er skyld i det, det ved vi ikke, jeg drikker ikke, jeg er forsigtig med fedt, så det kan være medicinen, og det tror jeg det er, men det må vi finde ud af!
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  5. Kære Vibeke
    Det var da en lækker ret, du dér fik bakset sammen!
    Knus Hanne

    SvarSlet
  6. Kære Hanne
    Det var bare godt!
    Når man ikke husker at fotografere, så er det ofte fordi, at duften får fanget en, skete det i hvert fald for mig.
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet

Du er velkommen til at kommentere mine indlæg, det er hyggeligt med lidt respons!