
Min datter, svigersøn og jeg, var på ovennævnte
restaurant lørdag aften, maden fik virkelig en til at drømme, - at man var i Italien, det var skønt, autentisk og fantastisk smagfuldt.
Restauranten har været i familiens eje i over 30 år, og nu er det anden generation der driver stedet, og det er virkelig dejligt, at man får serveret rigtig italiensk mad, mange steder laver man bare en dårlig kopi, men ikke her!
Min datter og jeg valgte som forret!
Scampi Marinara: Kæmperejer og muslinger med hvidløg i hvidvinssauce!

Og det smagte fantastisk, - saucen - hvidløg, urter, tomat og vin, gik op i en højere enhed, rejerne lå svøbt ind i saucen og blåmuslingerne ”sejlede” skønt på toppen.
Dertil fik vi et glas af husets hvidvin, spørg mig ikke hvad det var for en vin, men den var perfekt til vores forret.
Min svigersøn fik
Carpaccio di Filetto: Rå oksemørbrad i marinade med parmiggiano reggioano

Han nød det, og portionen var pæn stor, min svigersøn drikker ikke vin, øl eller spiritus, han kan bare ikke fordrage det, han drikker vand og cola, og det er faktisk ikke så tosset, vi har altid en fornuftig chauffør, og det er meget trygt. Desuden, er det ham der er fotografen, når vi er ude at spise.
Hovedretten var for min datter og mit vedkommende
Scaloppina alla Sorrentina: Ovnbagt kalvefilet med mozzarella, tomater og basilikum i tomatiseret flødesauce, serveret med garniture,

og det var selvfølgelig lige efter vores smag, det var bare vidunderligt, vi ville have bagt kartoffel til, men den var frygtelig smagløs, så vi fik en portion fritter ind i stedet, og de var perfekte, sprøde udvendig, bløde indvendig!
Vinen

vi fik til hovedretten og den var bare god, jeg er ellers lidt frankofil, når man taler om vin, men denne vin var perfekt til maden.
Min svigersøn ville have en Pizza, vi plejer normalt, at vælge det samme alle tre, men der er undtagelser, især når det handler om pizzaen netop på denne restaurant, han er simpelthen vild med deres pizzabunde, og han valgte
Pizza Jamaica: Tomat, ost, skinke, rejer, ananas og oregano, derudover ville han have løg og bacon på pizzaen.

Så var min svigersøn da godt nok mæt, min datter og jeg ville nu lige have en
Banana split: Banan fyldt med is, flødeskum og chokolade,

jeg klarede det halve, for den var faktisk stor, og jeg følte mig også hensat til mine unge dage, men det var nu lidt sjovt. Og smagen fejlede ikke noget, isene - tre forskellige. var virkelig gode.
Vi sluttede det hele af med kaffe, jeg fik en cappuccino, og min datter og svigersøn fik alm. Kaffe.

Det hele kostede kun ca. kr. 1400, - og det var faktisk ret billigt, syntes jeg, da det alt sammen var retter vi valgte a la carte, og ikke månedens menu.
Det var en skøn aften!