per.pers.
1 stykke laksefilet, vægt som man nu syntes.
4 kammuslinger
4 store rejer, hvor skallen er fjernet
salt, peber
3 forårsløg i 2-3 cm. stykker
1 skive fennikel
2 kviste timian og en lille kvist rosmarin
2 både citron
1 dl hvidvin
smør
100 gr. Spinat
Læg laksestykket i et smurt, ovnfast fad og krydr med salt og peber.
Læg kammuslinger og rejer over fisken.
Læg forårsløg og fennikel samt krydderurter i fadet
Hæld vinen ved og kom smørklatter på fisk og skaldyr samt citronbåde.
Dæk fadet med sølvfolie og sæt det i ovnen ved 200 grader i ca. 30 min.
Damp imens spinaten i en anelse vand, krydr med salt og peber!
Hæld væsken fra fisken, ned i en gryde, kog ind til det halve og kom nogle små kolde klatter smør i, sving gryden rundt indtil smørret er smeltet.
Arranger spinaten midt på tallerkenen og fisken med skaldyr på spinaten og hæld saucen over fisken.
Serveres med små kogte eller ristede kartofler.
Lidt tomatbåde pynter og citronbåden kan være nyttig, - jeg syntes ikke, retten krævede mere citron, men smag og behag er forskellig.
Det kan godt lyde af meget med 200 gr. i en halv time, men eftersom at fadet er koldt når det kommer i ovenen, så passer tiden.