26. januar 2009

Kylling med peber og oliven samt madbrød

Kylling er dejligt en gang imellem, men det må jo godt være lidt spændende, så som

Kylling med peber og oliven
4 pers
1 kylling ca.1600 gr.
salt, peber
olivenolie
2 store løg
1 fed finthakket hvidløg
3 små røde pebre
4 skiver kogt skinke
6 mellemstore tomater, flået og uden kerner
16 -20 grønne oliven.

Del kyllingen i otte stykker, og tør dem. Krydr med salt og peber, og steg dem i en gryde i olien,på alle sider, flyt dem over på et fad.Skær løg, pebre og skinke i strimler, kom dem og hvidløget ned i fedtstoffet, og lad simre 10 min. Tilsæt tomater, steg til det er tyktflydende, og vend kyllingestykkerne i, læg låg på gryden,og steg til de er møre, under svag varme.Bland oliven i de sidste 3 min. og server fra gryden, evt. med ris, og et godt madbrød!

Opskrift på Madbrød
100 gr. Durummel
350 gr. hvedemel
3 dl. Lunken vand
3 spsk. olivenolie
30 gr. gær
100 g reven parmesan
1/2 tsk. salt
ca. 2 strøgne tsk. Tørret oregano

Vand og olie tilsættes den smuldrede gær, rør til den er opløst. Bland begge slags mel, parmesanost, salt og oregano og tilsæt det lidt efter lidt indtil dejen er glat.
Lad dejen hæve et lunt sted til dobbelt størrelse. Slå dejen ned og ælt den igen.
Form den til 2 - 3 lange smalle brød (som baguetter).
Lad dem hæve tildækket i ca. 30 - 40 minutter.
Bag brødene ved 180 grader i ca. 30 -40 min minutter, alt efter din ovn.
Det er en god ide, at sprøjte vand på bagværket, når halvdelen af bagetiden er gået, evt. med en forstøver.
God appetit!

2 kommentarer:

  1. Så har jeg sett hele din blogg. Mange gode oppskrifter og fine billeder. Takk for at du vil dele dine matkunnskaper med oss! Skal spare dine oppskrifter til neste venninnebesøk.

    SvarSlet
  2. Kære Randi
    Dejligt at du kan bruge opskrifterne.
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet

Du er velkommen til at kommentere mine indlæg, det er hyggeligt med lidt respons!