4. marts 2009

Stegt flæsk og stuvet bønner m.m.

Jeg købte i dag en mager ribbensteg, den var rigelig stor, så jeg skar 8 skiver af den, de 4 skiver kom i fryseren sammen med resten af stegen.
På de andre 4 skiver skar jeg sværen væk, og lagde dem i en dyb tallerken med olie, saft fra ½ lime, salt, peber paprika og spidskommen, de blev vendt nogle gange og kom i ovnen på en rist, over et ildfast fad, på 225 gr.
En rest bønner jeg havde, blev kogt, og skåret i 2 cm stykker, og i mens de kogte lavede jeg en lille portion lidt tyk Bechamelsauce, hvor bønnerne blev hældt i, og varmet igennem, smagt til med salt og peber, og lidt tørret basilikum.
På en stegepande blev der ristet er par kogte kartofler i både, de blev krydret med salt og peber.
En tomat blev skåret i tynde skiver og det samme skete med et ½ rødløg, rucola salat blev lagt i den ene side af tallerkenen ovenpå tomat og løg, dressingen, olie, æbleeddike, salt og peber, blev hældt over, og drysset med pinjekerner, og en tot brøndkarse.
Kartoflerne blev lagt i den anden side af tallerkenen, i midten lagde jeg bønnestuvningen, og Kødet halvt over bønnerne.
Det smagte pragtfuldt.

10 kommentarer:

  1. Kære Vibeke
    Det var en god måde at bruge en flæskesteg på. Det var vel nærmest som revelsben?
    Knus fra
    Malou

    SvarSlet
  2. Kære Malou
    Nej, de er meget tyndere, jeg ved at kødet inden det blev stegt i ovnen vejede 4 skiver ialt 180 gr.
    men kryderrierne, kunne da godt minde om det man smører rundt med ved revelsben.
    Det smagte bare dejligt.
    Knus Vibeke

    SvarSlet
  3. Det lyder virkelig lækkert, Vibeke! Men hvor får I alle jeres kræfter fra til at lave superlækker mad hver dag?

    SvarSlet
  4. Jamen Madame, det er jo hurtigt mad, det tar jo stort set ikke længere tid, end at skrælle og koge kartofler.
    Kærligst
    Vibeke

    SvarSlet
  5. Det var da en helt andeledes måde at anvende en flæskesteg på. Retten ser rigtig lækker ud, jeg gad da godt lave så lækker mad hver dag, men så langt tror jeg aldrig jeg kommer :)

    SvarSlet
  6. Anonym11:15 AM

    Herlig ide til en ellers lidt kedelig steg - det skal meget snart prøves af.

    SvarSlet
  7. Hej Vibeke

    Den tallerken ser bare lækker ud!
    Hvor ville jeg gerne have evnerne til at præsentere maden så fint.
    Hilsner fra Hanne

    SvarSlet
  8. Pernille
    Det tar jo ingen tid, at lave det, middagen tog ca 20- 25 min. og den var billig.
    Knus fra
    Vibeke

    SvarSlet
  9. Hej Ellen
    Ja, det er ideerne, der gør det spændende!
    Kærligst
    Vibeke

    SvarSlet
  10. Hanne , det har du da også, jeg har da set dine menuer.
    Knus Vibeke

    SvarSlet

Du er velkommen til at kommentere mine indlæg, det er hyggeligt med lidt respons!