
Som lovet kommer der her opskrifter på æbleskiver, jeg gir jer her to forskellige, men min ynglingsopskrift er den nedereste.
Luksus Æbleskiver
125 g mel
5 æggeblommer
1 1/4 dl piskefløde
65 g smeltet smør
skal af 1 revet citron
1 tsk. vanilje
1 knivspids kardemomme
1 knivspids salt
1 spsk sukker
1 stænk calvados
5 æggehvider
Mel, Æggeblommer, smeltet smør og piskefløde piskes godt sammen. Citronskal, vanilje, kardemomme, salt, sukker og calvados tilsættes, og dejen røres godt sammen. Æggehviderne piskes stive og vendes forsigtigt i dejen. Æbleskiverne bages straks og drysses med flormelis.
Æbleskiverne serveres med sukker og syltetøj...
.jpg)
Sønderjyske æbleskiver med svesker
2 1/2 dl mælk
15 g gær
3 æg
2 spsk sukker
200 g hvedemel
1/2 tsk. kardemomme
100 g smør/margarine
300 g svesker uden sten
flormelis
Udrør gæren i lidt kold mælk, tilsæt lunken mælk. Smelt og afkøl smør/margarine. Rør æggeblommerne med sukker til det bliver lyst. Tilsæt mælk, mel og kardemomme, mens der røres grundigt. Kom halvdelen af det smeltede fedtstof i dejen, og bland de stiftpiskede æggehvider forsigtigt i. Stil dejen til hævning et lunt sted ca. 20 min.
Udblød sveskerne og giv dem et opkog. Kom lidt af det smeltede fedtstof i hvert hul på den varme pande. Fyld hullerne halvt med dej og kom en sveske i hvert. Hæld mere dej oveni, inden du vender dem.







