30. marts 2010

Quiche Lorraine

Jeg havde lyst til en tærte i dag og det blev en Quiche Lorraine

Mørdej (Du kan også bruge en købe mørdej)
250 g hvedemel
125 g smør
salt
vand
Smuldr fedtstoffet fint i melet, tilsæt salt og saml dejen med ca. 1 dl vand - lidt ad gangen. Læg dejen i køleskab indtil den skal bruges.
Tænd ovnen på 200 grader.
Udrul dejen på et melet bord, beklæd en tærteform på ca. 25 cm i diameter med dejen. Læg et stykke bagepapir på den ubagte tærtebund og hæld tørrede bønner el. lign. på tærten (jeg har et glas med bønner, som bliver brugt igen og igen)
Tærtebunden forbages ca. 10 minutter
300 g bacon i tern (eller skinke, skal ikke steges)
150 g revet emmentaler ost (eller lignende mild ost)
4 æg
1 dl fløde
3 dl letmælk
salt, (vær varsom med salt, da der er salt i kød og ost)
peber
lidt muskatnød
Svits baconternene på en tør pande. Lad dem dryppe af på køkkenrulle, før de fordeles på tærtebunden.
Fordel bacon på tærtebunden sammen med den revne ost.
Pisk æggene let sammen med fløde, mælk og krydderier og hæld æggemassen over.
Bag Quichen i ovnen i ca. 30 minutter til den er hævet og fint gylden.

Server straks, evt. med salat.

Tærten var så stor, at der også var mad til onsdag, normalt spiser jeg ikke det samme to dage i træk, men sådan blev det denne gang, - med en god lækker salat til.

12 kommentarer:

  1. Vibeke, du har ramt en af mine yndlingsspiser, tak for det.
    Rigtig god påske til dig.
    Knus

    SvarSlet
  2. Du får lige en ekstra kommentar ☺.
    Jeg så at du havde skrevet, at din svigersøn bare kan det der med at fotografere og så vil jeg bare lige indskyde, at det kan hans svigermor altså også. Hun er i stand til at få selv duften af den lækre mad hun laver med på billedet, så jeg altid bliver lækkersulten, når jeg ser hendes billeder ☺ ☺

    SvarSlet
  3. Kære Annette
    Tak skal du have, den med duften er god:)
    Den tærte er bare skøn, og jeg tror, at det er en af dem, mænd også kan lide, på grund af baconen.
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  4. Det ser bare for godt ud, tror jeg skal lave sådan en ved lejlighed,
    rigtig god påske

    SvarSlet
  5. Kære Pernille
    Den er lige så god som den ser ud, og nem at lave.
    Knus og God Påske!
    Vibeke

    SvarSlet
  6. uuuhmn.... den opskrift er hermed stjålet - haps - den ser simpelthen superlækker ud! Rigtig god påske

    SvarSlet
  7. Huset i Hov
    Det er du velkommen til!
    Den smager vidunderligt.
    Knus
    og God Påske
    vibeke

    SvarSlet
  8. Jeg fik da godt nok lige mund vand der........ Ummmmmmm hvor ser det bare godt ud.. Nu har jeg for vildt lyst til at lave min kylling tærte... ummm

    Hyggehygge og rigtig god Påske

    SvarSlet
  9. Kære Marianne
    Jeg får en gang imellem bare lyst til en tærte, og den her, er så absolut en af de bedre.
    Knus
    og God Påske
    Vibeke

    SvarSlet
  10. Har både tærtedej og bacon i køleskabet så måske var det en ide til i morgen.
    God påske Vibeke!

    SvarSlet
  11. Kære Lene
    Ja det ligger da lige for:)
    God Påske til dig og dine!
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  12. Hej Vibeke
    Tak for den gode opskrift - det var lige det jeg manglede.
    Jeg har så lavet en lille smule om ved at lave dejen med halvt hvede- og havlt rugmel (prøver jo på at få så meget fuldkorn i børnene som muligt :-))og så har jeg brugt madlavningsfløde og minimælk for at reducere fedtet bare en lille smule. Den smager stadig fantastisk og alle mine børn - ja også ham den stor ;-)- elsker det :-)
    Glædelig jul
    Kh. Rachel

    SvarSlet

Du er velkommen til at kommentere mine indlæg, det er hyggeligt med lidt respons!