11. februar 2012

Kylling i hvidvin

Her er en dejlig ret, som jeg tror de fleste i familien vil nyde.
Hvis du syntes at der burde være lidt mere grønt til, så er en salat da ikke det værste.
4 pers.
25 g smør
8 frosne, optøede kyllingeoverlår uden skind (ca. 800 g)
4 zittauerløg i både (ca. 250 g)
4 kviste frisk timian
1½ tsk groft salt
friskkværnet peber
3½ dl tør hvidvin
1 spsk hvedemel
1 dl piskefløde
Smelt smørret i en sauterpande ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits kyllingestykkerne på begge sider og tag dem op. Kom løgene i panden og svits dem i ca. 1 min. Tilsæt timian, salt, peber og hvidvin. Rør mel og fløde sammen og hæld det i panden under omrøring. Læg kyllingestykkerne ned i hvidvinssaucen og lad retten koge ved svag varme og under låg i ca. 1 time. Smag til.
Server med pasta, pynt med sprødstegt bacon, og stil en skål med den hakkede persille på bordet, så hver især kan drysse noget på deres egen portion

2 kommentarer:

  1. Nej, hvor lyder den altså godt. Lige sådan noget man kan trænge til når det er lidt koldt og gråt udenfor. Og en rigtig god måde at bruge kyllingelår på. Den glæder jeg mig til at prøve.
    m.v.h.
    Ulrik

    SvarSlet
  2. Det er bare en skøn ret.
    Mvh.
    Vibeke

    SvarSlet

Du er velkommen til at kommentere mine indlæg, det er hyggeligt med lidt respons!