19. januar 2012

Tandoori Kylling

4 pers.
1 dl yoghurt naturel
1 spsk citronsaft
1 tsk salt
2 spsk Tandoori krydderi
4 stk. kyllingebryst (eller 4 hele kyllingelår) uden skind

Agurkeraita
1-2 agurker
1/2 l yoghurt naturel
1 bdt. mynte
Salt og peber

Tilbehør
1 kg mellemstore kartofler
1 spsk olie
1 lime



Rør yoghurt godt sammen med salt, citronsaft og Tandoori krydderi. Vend kyllingestykkerne i marinaden og sæt dem i køleskabet et par timer eller dagen før. Skrub eller skræl kartoflerne og skær dem i kvarte. Vend dem med olie, salt og peber og bred dem ud på en bageplade med bagepapir. Læg kyllingestykkerne i en bradepande med bagepapir. Sæt det hele i ovnen med varmluftsfunktion ved 225 grader i ca. 25 minutter.
Agurkeraita: Hæld yoghurten i et kaffefilter og lad den dryppe af 1/2 time. Skrab yoghurten ud af kaffefilteret og rør den igennem. Tilsæt groftrevet agurk og finthakket mynte. Smag til med salt og peber.

4 kommentarer:

  1. Umm det lyder lækkert, måske jeg snart skulle se at få smagt det krydderi !

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet
  2. Kære Marianne
    Man kan også selv blande Tandoori krydderi af 1 fed knust hvidløg, 1 tsk garam masala, 1 tsk stødt ingefær, 1 tsk stødt chili, 1/4 tsk stødt gurkemeje, 1 tsk stødt koriander, evt. rød farve
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  3. Elsker masala, og vi bruger forskellige versioner meget ofte i maden...
    Tak for ideen, tror jeg vil lege med at lave det på lørdag, i en lidt grønnere version i tilbehøret (og i spisepind-venlig version)

    SvarSlet
  4. Kære Annika
    Dejligt, hvis du bliver inspireret.
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet

Du er velkommen til at kommentere mine indlæg, det er hyggeligt med lidt respons!