Min veninde og jeg, hyggede os med en lille lækker 3 retters menu!
Eftersom at jeg fik jomfruhummer hjem fra Skagensfood, og min veninde aldrig havde fået dem serveret hele, var de ligesom selvskrevne, men hun insisterede på tre retter, - jeg tror, at hun var lidt bange for de hele jomfruhummere, og ikke ville gå sulten fra bordet,:) så jeg satte denne menu sammen! - Birthe var nu ret begejstret, for hele menuen, og det var jeg også!
Som man kan se, så er det en menu der kan forberedes i forvejen, så man skal ikke stå i køkkenet hele tiden.
Bemærk, at desserten kræver en del tid i køleskabet, så lav den evt. dagen før.
FORRET
Jomfruhummer med kryddersmør
Beregn som forret 5-6 stk. per person
Lidt tørret oregano
lidt frisk basilikum,
saft fra 1/2 citron,
1/2 fed hvidløg,
1 finthakket tomat
salt og peber blandes med
blødt smør
Del halepartiet på den lange led, med en kniv og fjern den sorte streng (tarm). Læg dem på en rist over en bradepande.
Fordel smørret på halestykkerne, nu kan de sættes i køleskabet, indtil 15 min. før de skal bruges) bag dem i ovnen ved 180 grader i ca. 12-15 min. afhængig af størrelse.
Serveres med citronbåde og flute
HOVEDRET
Fyldt mørbrad med Serrano skinke.
2-3 pers.
1 svinemørbrad renses for sener og flækkes op på langs, (ikke helt igennem!)
1 lille løg i tern klares i olie, tilsæt
1 Portobello svamp i tern (eller et par champignon)
1 lille tomat i tern
1 hvidløg i skiver, krydres med
lidt chili i flager
salt
peber og
tørret oregano og
lidt limesaft
Ovenstående køles af og fyldes i mørbraden,
mørbraden lukkes, krydres med
lidt salt og
peber og omvikles med
Serrano skinke, læg mørbraden i et ovnfast fad, sammen med
1 glas grillet peber med hvidløg
½ courgette i halverede tykke skiver,
1 rødløg i smalle både
2 tomater i kvarter, krydr med
salt
peber
to kviste rosmarin lægges over grøntsagerne
Nu kan fadet sættes i køleskabet til det skal i ovnen,
hæld en sjat hvid balsamico over grøntsagerne
sæt fadet i ovnen på 180 gr. i 25 min.
Jeg servede kun flute til.
DESSERT
Tiramisu
Der er til 4 -5 per.
Jeg regnede med at den blev god, så lidt rester til i morgen, er ikke at kimse af:)
300 gr. mascarpone
4 pasteuriserede æggeblommer
100 g. flormelis
Marven fra en 1 vaniljestang
2 dl. piskefløde
3 pasteuriserede æggehvider
Ladyfingers ca. 200 gr.(Savoiardi kiks)
1½ dl. Stærk kaffe
ca. ½ dl. Marsala likør
Usødet kakao eller reven chokolade
Æggeblommerne piskes med flormelis og vaniljekornene til æggesnaps.
Blandes i mascarpone.
Piskefløden piskes (ikke for fast)
æggehviderne piskes til de er stive.
Flødeskum og æggehviderne vendes i mascarponen. Kiksene dyppes i kaffen og lægges i bunden af et firkantet fad.
Likøren dryppes forsigtig over kiksene så et lag mascarpone creme igen kiks dyppet i kaffe, dryppes med likør, og til sidst mascarpone creme.
Desserten står i køleskab natten over, og inden serveringen sigtes der kakao over det hele.
Det er dejlig måde at lave mad på, forretten og hovedretten skulle i ovnen, - og desserten skulle bare drysses med kakao, og man har masser af tid til at snakke med sine gæster.
Kære Vibeke
SvarSletWow, sikker en lækker menu. Det ser bare skønt ud det hele :-)
God weekend.
Knus
Malou
Kære Malou
SvarSletDet var en dejlig rolig menu, det er skønt når det hele er klar, og bare skal i ovnen, vi nød det!
Også en god weekend til dig!
Knus
Vibeke
Det er jo perfekt, når man ikke har lyst til at stå for meget i køkkenet, når gæsterne er ankommet. Skal da helt klart prøves :-)
SvarSletKære Blogheks
SvarSletJa det er perfekt, når man vil have tid til sine gæster, og menuen var slet ikke tosset.
Knus
Vibeke
Mums hvem der bare havde deltaget i det måltid, det ser bare så skønt ud at det lige til at sætte tænderne i hele menuen.
SvarSletDen kunne jeg godt bruge som gæsteret her hos mig, så den er lagt på lager.
kNUS
Kære Pernille.
SvarSletDet er en god ide, når man også vil have tid til at sludre sammen.
Knus
Vibeke
Kære Vibeke
SvarSletHvor ser det skønt ud. Hvem ville ikke gerne have været din gæst:)
De hummere ser helt fantastiske ud. Jeg overvejer meget en uges sommerferie på Læsø i år - alene for at kunne smæske mig i hummere ;)
Tiramisu har jeg stadig til gode at smage, så tak for den opskrift.
Knus Hanne
Kære Haanne
SvarSletDet var en dejlig middag, og vi var også to her, der ikke havde smagt Tiramisu før, det var derfor den blev lavet.
Knus
Vibeke
Hvor ser det bare helt vildt lækkert ud. Jeg ELSKER tiramisu, og bliver vist nødt til at lave det igen snart.
SvarSletKh Kristina
http://fifthfloorcooking.wordpress.com
Kære Kristina
SvarSletDet var første gang, at jeg lavede Tiramisu, men bestemt ikke sidste:
Knus
Vibeke