Jeg havde bare lyst til suppe i dag, en suppe med masser af smag, og det lykkedes fantastisk godt, derudover er det en meget mager ret, da der ikke er fedt på okseklump.
1 stk. okseklump ca. 7-800 gr.
3 liter vand
Kog op og skum
Tilsæt
salt
2 -3 løg halveret
rosmarinkvist, timian og selleritop,
Og lad det småkoge 2 timer
Fisk løg og krydderurter op og tilsæt derefter
2-3 pastinakker
¼ selleri
2 persillerødder
2-3 porrer (Lad være med at koge dem for længe, de bliver hurtigt møre)
4-5 gulerødder
De er selvfølgelig skrællede men ellers hele, lad det småkoge yderligere 3 kvarter
Fisk kød og grøntsager op og skær det i passende stykker.
1 dåse flåede hakkede tomater og 2 spsk. tomatpure kommes i suppen sammen med kød og grøntsager og eventuelt hvidløg efter smag.
Smag til med salt, peber, paprika og chili, jeg bruger også gerne lidt tabasco, kog igennem.
Jeg koger gerne en pasta type eller ris i en gryde for sig selv, (i dag brækkede jeg noget makaroni i stykker) og kommer en portion i tallerkenen, og hælder suppen med fyld over, kom noget friskrevet parmesan over.
Velbekomme!
Eftersnak:
Hvis man ikke skal fryse resten af suppen, så kan man også komme kartofler i!
Alle typer for bønner, kikærter og andre "sunde" indgredienser vil også gøre sig rigtig godt i suppen.
Det er min slankesuppe, når jeg har taget et kilo på, og vil af med det igen, så spiser jeg suppen i en tre fire dage, og passer på hvad jeg ellers spiser i løbet af dagen, og så er kiloet smuttet igen.
Det lyder meget lækkert, Vibeke - og det er ved at være efterårsvejr til en god, kraftig suppe som din.
SvarSletHa' en god dag, klem ;)
Kære Madame
SvarSletJa det var lige hvad jeg tænkte, og det var bare dejligt.
Knus
Vibeke
Kære Vibeke
SvarSletDet er da en sand efterårssuppe - lyder kraftig, sund og god.
Knus Hanne
Kære Hanne
SvarSletDet var lige nøjagtig hvad den var, ingen fedt - fyldt med grove grøntsager, og masser af smag.
Knus
Vibeke