Forleden skrev Madame om hørelse, og det fik mig til at tænke på, da jeg i sin tid fik høreapparat.
Jeg var omkring 15 år, og via høreprøver i skolen, blev jeg sendt videre i systemet, da det var åbenlyst, at jeg havde en større høreskade, bl.a. på grund af mellemørebetændelse.
Jeg blev opereret på mit venstre øre, men det blev det nu ikke bedre af, nærmest tværtimod, så kom høreapparat på tale, og via en masse undersøgelser både i Sønderborg og Odense, blev jeg indstillet til høreapparat, og det fik jeg så.
Det vil sige, jeg fik det, men gå med det, det ville jeg ikke, - der gik faktisk flere år, hvor det bare lå i skuffen.
Da jeg efterhånden var blevet 22 år, var vi en gruppe som diskuterede og snakkede om alt muligt, lige fra dagligdags ting til musik (Jazz), politik, og hvad der ellers rørte sig.
Under sådanne diskussioner, skete det ofte, at nogle begyndte at snakke sammen, som om de havde noget, at diskutere som andre ikke skulle høre, og jeg var overbevist om at de snakkede om mig, jeg kunne jo ikke høre dem.
I stedet for at spørge dem, tog jeg en aften høreapparatet på, for jeg ville høre hvad de ”stod og sagde om mig”.
Jeg havde langt hår, så der var ingen der kunne se apparatet, og i løbet af aftenen skete der det, som det plejede, man sad og snakkede, og der dannede sig en lille gruppe, og jeg lyttede! - ikke et ord om mig, - udover hvad der var naturligt, jeg måtte erkende, at så interessant var jeg dog ikke, - men det var for mig en god læresteg, og jeg skal da ellers hilse og sige, at jeg har brugt mit høreapparat siden, det er naturligvis blevet skiftet ud nogle gange, men jeg hverken vil eller kan undvære det.
Så hvis du tror du har brug for et høreapparat, så få det undersøgt, livet bliver meget lettere, når man kan høre, og jeg er helt sikker på, at hvis du ikke kan høre, så får du også af og til nogle skøre ideer, om bagtalelse og lignende.
I øvrigt bruger jeg også apparatet til, at lukke af for støjen, så hvis der er noget eller nogen, jeg ikke gider høre på, så slukker jeg:)
Hvor var det godt du tog det på ! Det må ikke ha været rart at føle at de andre snakkede om dig..Men skønt , du så ville høre HVAD de så sagde :-)
SvarSletKære Miri
SvarSletJeg tror der er mange der har gjort de samme erfaringer, og hvor er det fjollet, sætte forfængelighed over hørelse:)
knus
Vibeke
Det er et godt indlæg, Vibeke.
SvarSletDet mærkelige er, at der er så meget modstand mod høreapparater. Sådan er det ikke med briller.
Men det må være svært ikke at kunne følge med i en samtale, så godt du tog dem i brug.
Kære Betty
SvarSletJa jeg fortæller min historie, fordi jeg er helt sikker på, at jeg ikke er den eneste, der har haft den fjollede indstilling, og det er altså dumt, at man ikke får et høreapparat, og bruger det, når hørelsen ikke er i orden.
Knus
Vibeke
Det var en svær alder, at få vide du skulle bruge høreapparat Mit barnebarn fik høreapparat da hun var tre år,det nok lidt nemmere,hun har jo ikke prøvet andet.
SvarSletKom så igang
SvarSletJa det har du ret i, det var jo lige alderen hvor forfængeligheden, også gør sit til, at det blev vanskeligt.
Dit barnebarn får ikke de problemer!
Knus
Vibeke
Hvor er det godt du fortæller om din oplevelse med høreapparat. Da jeg var barn og skulle have briller ville jeg absolut heller ikke have dem - blev drillet en smule i begyndelsen men det gik hurtigt over. Knus og god week-end.
SvarSletKære Anette
SvarSletJa jeg håber, hvis andre har en dårlig hørelse, at de får noget gjort ved det, det er jo lidt fjollet at nægte sig selv, at få mere ud af samtaler og andre lyde.
Knus
Vibeke
Åh Vibeke, du bekræfter alt, hvad jeg oplever om det at behøve hjælp til at kunne høre. Jeg undrede mig (som Betty også gør) et andet sted her i blogland over, at det er o.k. med briller, men det er åbenbart forfærdeligt at skulle have høreapparat.
SvarSletDet kan jeg selvfølgelig nemt sige, fordi min hørelse har det fint. Det har Johns ikke, men hvis jeg kommer ind på emnet, lukker han fuldstændig af. Han har haft briller, siden han var otte år. Og har haft 'måne' siden han var 25. Har accepteret det hele... men hørehjælp? Nix nej; det taler vi ikke om. Og det er lidt synd.
Kære Ellen
SvarSletDet er både dumt af ham, og synd for ham, han går glip af meget!
Prøv om du ikke kan overtale ham til at tage hen til et hørecenter, så han kan prøve,hvordan det er at kunne høre, han behøver jo ikke købe hvis han ikke vil, men han kan få målt sine ører, og prøve at høre med et apparat, og derved opleve hvordan det er at kunne høre.
Knus
Vibeke