Her er en ide til forretten nytårsaften!
2 pers.
150 g jordskokker
½ spsk olie
1 skalotteløg
1 madæble
1 spsk karry
1 knsp Tandoori
4 dl hvidvin
2 dl fløde eller mælk
Revet muskatnød
100 g torskefilet
Lidt smør
Lidt blandede urter i tynde strimler fx gulerod, porre og selleri
Lidt citronskal
Salt og peber
Jordskokkerne rengøres, skrælles og skæres i små tern. Rist jordskokkerne af i lidt hed olie i en gryde. Det er vigtigt for smagen, at jordskokkerne ristes godt af. Tilsæt hakket løg og tern af æble uden skræl og kerner. Tilsæt karry og Tandoori og lad det riste lidt igennem. Tilsæt hvidvin og fløde og lad suppen småsimre - til jordskokkerne er møre. Blend suppen og sigt den. Smag til med revet muskatnød, salt og peber og rund evt. smagen af med lidt smør. Torskefileten skæres i små stykker (strimler) og sauteres forsigtigt i lidt smør sammen med urterne. Krydres salt og peber og lidt citronskal. Anrettes i midten af en dyb tallerken, og suppen hældes rundt om. Friteret porre: Porrerne renses og skylles under vand. Toppen skæres fra (gemmes til fond) og det hvide skæres fra og gemmes til saute. Det lysegrønne stykke skæres i meget fin julienne og lægges i isvand i minimum 1 time. Vandet hældes fra, og porrestrimlerne steges i vindruekerneolie - til de er svagt gyldne. Drysses med salt.
Obs.: du kan også dampe fisken, det vil så være lettere at sætte det op som på billedet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Du er velkommen til at kommentere mine indlæg, det er hyggeligt med lidt respons!