15. august 2012

Chokolade-rabarbertærte

4 pers.
Mørdejsbund
150 g mel
75 g sukker
100 g smør
1 æg
Lidt vanilje
Lidt citronskal

Rabarberkompot
4-500 g skårne vinrabarber
4 dl vand
150 g sukker
1 stang vanilje
Lidt citronskal

Kakaomasse
2 æg
150 g sukker
2 spsk kakao
1 spsk vaniljesukker
40 g mel
1/4 tsk bagepulver
60 g smeltet smør

Hvid chokoladecreme
3½ dl Piske Fløde
125 g hvid chokolade
2 æggeblommer, pasteuriseret.
Evt. lidt Grand Manier

Mørdejsbund: Alle ingredienser æltes sammen, og mørdejen hviler koldt i mindst en halv time.

Rabarberkompot: Vand, sukker, vanilje og citronskal koges ca. 5 minutter. Rabarberne kommes i. Bringes næsten i kog. Afkøles straks.

Kakaomasse: Æg og sukker piskes skummende. Kakao, mel og vaniljesukker og bagepulver vendes forsigtigt i æggemassen.

Hvid chokoladecreme: Chokoladen smeltes over vandbad. Æggeblommerne tilsættes. Røres evt. sammen med lidt orangelikør. Derefter vendes fløden, som forinden er pisket let sammen, lidt ad gangen i massen.


Mørdejen rulles ud. Lægges i en springform. Skal dække både bund og sider. Den afdryppede rabarberkompot vendes i kakaomassen sammen med det smeltede smør. Dejen fyldes i formen. Bages i ovnen ved 180 grader i ca. 35 minutter. Afkøles. Den hvide chokoladecreme hældes over den afkølede tærte. Stilles til afkøling til næste dag.