6. februar 2009

Kylling i fad med hvidløg

Efter en dejlig aften i går hvor min datter, svigersøn og jeg var ude at spise, og hvor vi virkelig hyggede os, er jeg lidt træt, så i dag skulle det være noget der passede sig selv, fadet gjorde jeg klar tidligere i dag, så det bare var til at sætte i ovnen, et par timer før jeg ville spise, og så har jeg mad til mindst 2 dage, da dagen i morgen er sat af til bagning, vil det passe fint, jeg tror også der kan blive kylling til en gang mix i wok.
1 lille kylling delt i 4 stk.
1/2 kg. store skællede kartofler, kartoflerne deles i fire stk.
4 store gulerødder skrælles og skæres i tykke "mønter"
2 løg i kvarter
½ hvidløg delt i fed, uden skal.
2 kviste rosmarin
3 kviste timian
2 flåede hakkede tomater.
olivenolie
salt, peber, paprika

Kartofler, gulerødder, løg, hvidløg, hakkede tomater og lidt olie - blandes, og lægges i et ildfast fad, rosmarin og timian lægges ned i blandingen som krydres med lidt salt og peber.
Kyllinge stykkerne lægges over blandingen, med skindsiden opad, dryp lidt olie hen over,
krydres med salt, peber og paprika.
Sættes i en 150 gr. varm ovn i ca. 2 timer. Efter denne stegetid bliver hvidløgsfedene fantastisk gode, ligesom de øvrige grøntsager.

Så er der serveret.
Velbekomme

2 kommentarer:

  1. Det lyder bare så lækkert, Vibeke, sådan en langsom stegning er vel også mere skånsom ved ingredienserne, så saft og kraft bevares. Jeg er ud af en slægt af husholdningslærere, men det var mere gammeldags mad, min mor og mormor lavede - så tak for dejlig inspiration :-)

    SvarSlet
  2. Hej Madame
    Jeg nød også resultatet, det blev bare rigtig godt, og så passede det sig selv, hvilket var ideen med det, det er også ret brugbart, når man skal have gæster, så behøver man ikke at fare rundt i køkkenet hele tiden.
    Mvh. Vibeke

    SvarSlet

Du er velkommen til at kommentere mine indlæg, det er hyggeligt med lidt respons!