Min mand var mit leksikon, han vidste så meget, alle i familien savner hans viden, og da han døde, måtte jeg smide hans stol ud, for det er altså tosset, at stille spørgsmål til en tom stol.
Jeg er ikke den eneste der har det sådan, min bror kommer her hver mandag, det gjorde han også da min mand levede, de nød begge to at snakke, om alverdens emner, - min mand sad i sin store sorte læderstol, min bror overfor, og de fik vendt mange tanker, det gav noget til dem begge.
Så da min mand ikke var her mere, havde min bror og jeg det ens, den stol skulle væk fra den plads, hvor den altid havde stået, vi skubbede den over til en væg, jeg gav den nyt ”betræk” dvs. jeg lagde et lyst tæppe over den, det var ikke nok, den måtte ud, - jeg fik den ud på terrassen, men der var stadig noget galt i stuen, og det blev ved, - enden blev, - at stuen skulle males, det klarede min datter, og der skulle nye møbler ind, og det skulle stå anderledes.
Det virkede, nu lod jeg være med, at side og spørge om ”alt mellem himmel og jord” ud i den blå luft!
Min mand havde en klæbehjerne, - simpelthen, han kunne huske årstal og alt muligt andet, om det handlede om kunst, teknik, jord eller himmel, var ligegyldig og om det lå flere hundrede år tilbage, - havde han lært det i skolen, læst det eller fået det at vide, så sad det der. Han kunne forklare om emner som uddannelsesmæssig lå på professor stadie - han havde realeksamen. Jeg er nogle gange blevet så irriteret på ham, for jeg kunne ikke tro, at han kunne vide alt det, så jeg tjekkede simpelthen via computeren, og han havde ret i det han fortalte!
Så Jeg bruger og vil bruge Leksikon på nettet, også ”Den Store Danske Encyklopædi”
Det er dejligt at ens livspartner er så bredt vidende, at man altid kan spørge om hvad som helst : ) Og jeg kan godt forstå, du måtte lave om på det hele i din stue for at komme videre.
SvarSletMin mand har også klæbehjerne, og han er altid god for en historie, et årstal, navnet på en præsident eller lign.
Fru Lipka: Ja man behøvede i hvert tilfælde ikke rende og slå op i et leksikon hele tiden, man kunne bare spørge.
SvarSletAf og til var det nu også irriterende, for han havde jo altid ret.
Mvh. Vibeke
Kære Vibeke.
SvarSletDet må have været dejligt med en 'bezzerwizzer' i stolen. Jeg kan godt forstå at den kom til at 'fylde' på en anden måde efter hans død. Jeg har allerede været inde op slå et par ting op, det skal nok blive et brugbart site.
Knus fra Malou
Ja jeg tror også at det vil blive "Fast inventar" i Foretrukne.
SvarSletDet med stuen, det var et mareridt, jeg sad vitterlig, og spurgte--- ud i den blå luft.
Kærligst
Vibeke
Kære Vibeke, din mand må have efterladt et stort tomrum. Han lyder som et dejligt menneske, der kunne støtte dig på mange måder. Nu må du nøjes med nettet, hvor du tidligere ville spørge ham.
SvarSletDet lyder godt, at du har lavet jeres fælles stue om, så den ikke konstant minder dig om det, der var.
Min mand er også sådan én, der næsten ved alt - i hvert fald, når han selv skal sige det ;o)
Dejligt at høre om din bror!
Kære Madame
SvarSletJa selvfølgelig er der et tomrum, men jeg forsøger, at bearbejde det stille og roligt.
Jamen hvis din mand er af samme kalibre, så ved du hvad jeg taler om.
Hvis man har en partner, der ikke er "tabt bag af en vogn" så er det jo samtidig en udfordring, det kræver at man selv er oppe på mærkerne, så der var gensidig respekt.
Jeg er meget glad for, at min bror er omkring mig ind imellem, vi kan skam også tage de lange snakke om mange forskellige ting, til glæde for begge parter.
Kærligst
Vibeke