I dag fandt jeg to stk. kalveschnitzler i fryseren, og det fristede mig til dagens ret.
Der burde nok have stået champignonflødesauce, for det er det, men når man ikke ligefrem får fed sauce hver dag, så går det nu nok en gang imellem.
2 Pers.
2 pæne kalveschnitzler
olie
200 gr. Champignon halverede
6 halverede cherrytomater
Saften af ½ citron
3 dl. fløde
Mel
Salt
Peber
paprika
Kogte kartofler i skiver
4 dl. frosne fine ærter
Tænd ovnen på 160 gr.
sæt lidt vand med salt, over i en lille gryde, - til at varme ærterne
Vend schnitzlerne i krydret mel, og steg dem på panden i olie, så de får lidt farve, læg dem op på lille fad sammen med de halverede cherrytomater, og sæt dem i ovnen.
Hæld champignon i panden og rist dem, tilsæt citronsaft, salt, peber og paprika, og fløde, og lad det koge lidt tykt
Imens ristes kartoffel skiverne som er krydret med salt og peber, på en anden pande
Når kartoflerne er ved at være færdig, hældes ærterne op i gryden, og koger op 1 min. og hældes op i en si.
Anret kødet på tallerknerne, med champignonsaucen halvt over kødet, læg kartoflerne samt ærterne ved siden af, sæt lidt ekstra farve på med cherrytomaterne, som har været med i ovnen.
Kære Vibeke.
SvarSletDet ser rigtig dejligt ud, jeg er vild med schnitzel.
Jeg har fået en award, som jeg straks giver videre til dig. Du kan se den her: http://klidmoster.blogspot.com/2009/02/lemonade-award.html
Kærlig hilsen
Malou