24. februar 2009

Ovnstegt Laks med hvidsløgsfløde stuvede nudler m.m.


Per pers.

1 Stk. laks
2 gulerødder
en brik kinesiske nudler
¼ blomkål
2 forårsløg
½ fennikel i skiver
½ fed hvidløg
1dl.fløde
Tørret Basilikum
Tørret estragon
Tørret citrongræs
Lidt citronsaft
salt, peber
olie
Laksen lægges på et lille fad der kan gå i ovnen, hæld en anelse olie over og krydr med salt, peber, estragon og citrongræs sættes ind i ovnen på 160 gr.
Grønsagerne dampes i en gryde med ganske lidt vand, læg grønsagerne i gryden efter hvor længe de skal dampes, start med gulerødder, så blomkål og det sidste minut, - forårsløg,
Nudlerne koges og hældes op i en si, fennikelskiverne ristes på panden, tag dem op og hold varm, hvidløg ristes let, fløde tilsættes koges op, krydr med salt peber, basilikum og en anelse citronsaft og vend nudlerne i flødesaucen, varm igennem.
Hæld nudlerne op på midten af tallerkenen, læg laks ovenpå, og arranger grønsagerne uden om.
Velbekomme

15 kommentarer:

  1. Hej Vibeke

    Det ser simpelthen super lækkert ud. Meget enkelt og nemt at gå til - og samtidig så indbydende.
    Hilsner fra Hanne

    SvarSlet
  2. Hej Vibeke.
    Det var da en super smart måde at lave laks på. Hvor længe fik den ca i ovnen?
    Mvh Malou

    SvarSlet
  3. Hej Vibeke
    Dejligt med en fiskeret, det er det der bliver spist mest af her i huset. god aften til dig

    SvarSlet
  4. Hej Hanne, det smagte også pokkers godt, ja det var dejligt enkelt.
    Jeg har haft en restaurant engang hvor vi satsede meget på fisk, og folk kunne stort set selv bestemme hvad og hvordan de ville have deres fisk, og jeg snakker ikke om alm. fisk, de tog skam både rokkevinger, fjæssing, hvalbøf, osv. men de ville have det enkelt tilberedt, så de kunne smage hvad de fik.
    Jeg undrer mig over, at nogle mennesker syntes det er besværligt med fisk, det er noget af det nemmeste, syntes jeg.
    Kærligst Vibeke

    SvarSlet
  5. Hej Malou
    Min laks fik ca. 10 min.
    Det var saftigt, og meget lækkert med det tørrede estragon.
    Kærligst
    Vibeke

    SvarSlet
  6. Hej Pernille, det lyder dejligt, at du spiser fisk ofte, det er også så let at gå til.
    Kærligst Vibeke

    SvarSlet
  7. Mums og mums igen. Det ser SÅ lækkert ud, og Manden og jeg skal have det i morgen :o)

    SvarSlet
  8. Hej Fru Lipka, så kan I godt glæde jer, det var bare godt.
    Kærligst
    Vibeke

    SvarSlet
  9. Så kan jeg bedre forstå, at du arrangerer din mad så flot, fordi du har haft restaurant. Synet betyder også meget, når man spiser.
    Jeg håber, du slipper for en lang indlæggelse og at der findes en medicin, der er effektiv for dig.
    Selv om udsigten er flot!

    SvarSlet
  10. Hej Hanne
    Ja det kan da godt være, at det er arrangeret, det har jeg ikke spekuleret på, det må være vanen, men hvis jeg tog mig sammen og brugte de store tallerker jeg har, så kunne det blive flot.
    Jeg håber også at den medicin vil hjælpe, jeg starter i morgen, og så må vi se hvad der sker, jeg er rimelig træt af det bøvl med mine hænder.
    Kærligst Vibeke

    SvarSlet
  11. Det ser fantastisk ud,Vibeke. Det er ikke det, vi spiser mest af, fordi jeg er en kræsenpind - og det er en stor fejl :o)

    SvarSlet
  12. Jeg håber da ikke at du ikke kan lide fisk, for det er da næsten en nødvendighed at spise en gang imellem
    Mvh. Vibeke

    SvarSlet
  13. Den s.... gigt ønsker jeg derhen hvor peberet gror.
    Jeg har fået gigtmedicin i ca. 25 år,været dagpatient på gigthospital i tre uger og fået opereret tommelhåndroden på begge hænder. Inden da var det et helvede at lukke op for radiator, vandhane, trække bukser af og på, tommelen er jo hændernes styrepind. Smerterne i knæene føles som roterende glasskår.
    Du kan tro, jeg føler med dig, og er glad for, at du skriver om medicin, som kan bremse gigten. Det har min læge og reumatolog aldrig nævnt et ord om. Derimod en ny operation, hvor tommelleddet bliver gjort stift. Ved godt, at der er forskel på ledde-og slidgigt. Min gigt startede for 40 år siden, men fik ingen dianogse, idet røntgenbilleder intet viste. For ½ år siden fik jeg af reumatologen fortalt at gigten skyldtes hyper mobilitet og det er almindelig, den starter i teenagerårene.
    Om jeg får tildelt førtidspension gives der svar i april. Har været hele den procedure igennem i snart 1½ år.
    Smerterne i ryg, knæ og hofte er slemme, men nemmere at acceptere end hænderne, som bliver dårligere og dårligere.
    Jeg er uddannet køkkenleder, men blev omskolet og har siddet på kontor de sidste seks år.

    Hilsen Manna

    SvarSlet
  14. Hej Vibeke der er en award til dig på min blog

    SvarSlet
  15. Kære Manna
    Det lyder jo vildt med dine oplevelser,-jeg har fået to nye knæ, men nu er det hænderne der er tosset, og det vil jeg ikke bare finde mig i, fingrene er "væltet" og på den ene hånd, krummer de, om medicinen kan stoppe det? ved det ikke, håber det, og det er også det, der er meningen med medicinen, for gigten kan jo ikke fjernes, den kan holdes på stand by, men de skader der er kommet kan ikke repareres med andet end operation, og det er ikke alt man opererer. Jeg aner ikke, hvad de vil gøre ved de hænder, og vil bare have stoppet den udvikling, som de er kommet ind i, og det vil min gigtlæge også.
    Ang. førtidspension, det havde jeg overhovedet ikke problemer med at få, for der var og er ikke noget at gøre, leddene er simpelthen for skadede,og al den medicin gør mig frygtelig træt, og jeg tror ikke, at der er nogen arbejdsplads, der vil indrette et hjørne til mig, hvor jeg kan lægge mig, i tide og utide.
    Jeg skal nok fortælle, hvis medicinen gør gavn.
    Knus fra
    Vibeke

    SvarSlet

Du er velkommen til at kommentere mine indlæg, det er hyggeligt med lidt respons!