4. august 2009
Kald mig bare gammeldags, men lidt fred og ro, har man vel krav på!
Jeg sidder og funderer over alle de muligheder vi har, for at få hurtig kontakt med andre mennesker, og det skræmmer mig lidt, for det virker nogen gange som om, at man er bange for at blive glemt!
Vi blogger, nogle Twitter, mange er også på Facebook, næsten alle har mobiltelefon, som bliver slæbt med alle vegne og ringer eller vibrerer i en uendelighed, der bliver skrevet og svaret på SMS er, og så er det ligegyldig hvor man er!
Hvorfor har man det store behov for at være ”på” hele tiden?
Før alt dette kom, klarede man sig da udmærket, vi brugte fastnets telefonen, det gør jeg i øvrigt endnu, jeg har da mobil, men der er ikke mange der har det fået det nr. for jeg vil ikke ringes op i tide og utide, og hvis min fastnet ringer tre fire gange på en dag, så kan jeg da godt finde på, at brokke mig, og spørge hvad alt det ringen skal til for!
Jeg skriver på min blog, og jeg svarer på kommentarer, og læser andres blogge og kommenterer, jeg kan rigtig godt lide den kontakt, jeg bestemmer jo selv, hvornår jeg sætter mig til computeren, og her på bloggen ”møder” man rigtig mange dejlige mennesker, og her ”snakkes” om alt mellem himmel og jord.
Jeg har ikke behov for at være på 24 timer i døgnet, men et par timer ryger der, og det er for mig også helt ok.
Hvordan har du det med alle de kontaktmuligheder?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Kære Vibeke
SvarSletJeg tror at jeg har det ligesom dig. Jeg har ikke brug for at være i kontakt hele tiden. Jeg er på Facebook, men kommer der sjældent en gang om ugen i nogle minutter det er hvad det bliver til. Jeg har mobil, men den ligger lige så tit hjemme når jeg begiver mig ud, jeg taler nok i telefon når jeg er på arbejde, så jeg er nok også lidt gammeldags :)
Knus
Kunne ikke være mere enig!
SvarSletJeg er også gammeldags :-) Er ikke på facebook, twitter eller noget!
SvarSletHar mobil og fastnet og er ikke bleg for at lade den ringe, hvis jeg ikke er i snakkehumør..
Det er et dejligt tankevækkende indlæg, Vibeke!
SvarSletJeg twitter ikke og har ingen mobiltelefon - det har jeg helt bevidst valgt fra. Jeg vil være i fred, når det passer mig. Facebook kigger jeg på et par minutter én gang om dagen, og det bruger jeg kun til mail-kontakt, aldrig status og applikationer. Jeg ser stort set ikke tv - og i det hele taget er det vigtigt at huske ikke at blive ædt af alle de muligheder, vi har. På mit job har jeg meget ventetid, der skal fyldes med noget - og det bliver den med at blogge :-)
Kære Vibeke
SvarSletJeg hader at snakke i telefon ... virkeligt! Muligvis fordi jeg snakker meget på arbejde i min telefon - men selv efter 14 dages ferie, bliver jeg irriteret, når den ringer.
Jeg er meget mere "skrivende" - sms passer bedre til mit temperament, mails, blog og facebook. Der bestemmer jeg også selv, hvornår jeg vil svare.
Dejligt med sådan et indlæg - det giver lige én noget at reflektere lidt over.
Knus Hanne
Min datter sagde forleden dag, at hun havde lyst til at lægge mobilen fra sig når hun var hjemme, og da tænkte jeg at der burde være en svarfunktion på sms som på mail, hvor der står er ikke at træffe nu, først senere :-)ellers bliver venner og familie jo bekymret fordi man nu er vant til at kunne få fat i hinanden med det samme.
SvarSletKære Pernille
SvarSletJeg glemmer altid min mobil, til stor fortrydelse for min datter og svigersøn, de ser helst, at jeg har den på mig, ikke for at ringe til mig, men for at jeg kan ringe, hvis der sker noget, - jeg forstår det udmærket, men jeg glemmer den simpelhen! Jeg har valgt Facebook fra, jeg hygger mig fint med min blog.
Knus
Vibeke
Kære Lavendel
SvarSletDejligt at der faktisk er nogle der er enige med mig, det kan jeg jo se på kommentarerne.
Knus
Vibeke
Losarinas mor
SvarSletSkønt, med nogle "gammeldags" quinder!
Knus
Vibeke
Kære Madame
SvarSletJeg har også tænkt på, om mennesker der hviler i sig selv, ikke har det store behov for al den kontakt!
Bloggen vil jeg heller ikke undvære, men det er fordi, at jeg selv bestemmer hvornår jeg vil være "på", og det er skønt, - når der ikke lige ligger en Cafe "henne om hjørnet"
for ingen mennesker har godt af overhovedet ikke, at have kontakt til verden.
Knus
Vibeke
Kære Hanne
SvarSletDet kan jeg godt sætte mig ind i, det med telefonen, jeg vil gerne skrive mail, hvis der ikke er nogen der jager med mig, dvs. det skal foregå, når jeg syntes, at jeg har tid.
Knus
Vibeke
Kære Lene
SvarSletJa den funktion er der vist ikke, i hvert fald ikke på min mobil, men det er dejligt at din datter føler, at hun faktisk, ikke så gerne vil forstyrres, når hun er hjemme hos mor!:)
Knus
Vibeke
Jeg er vokset op med en mobil i hånden og da jeg var 13-14 år sendte jeg nemt 100-200 sms'er- om dagen!
SvarSletIdag bruger jeg stadig mest skrivende kontakt, sms, mail, bloggen og en smule facebook. Dengang fordi det var billigt, idag fordi jeg kan bestemme hvornår jeg vil være "online".. Jeg kan sagtens gå en tur med Emma eller tage ud at handle uden telefonen, men jeg begiver mig aldrig afsted uden hvis jeg ved at jeg skal være væk mere end ½ times tid..
Vil jeg ikke snakke, så lader jeg telefonen ringe eller sms'en vente, for engang imellem er det rart med lidt ro..
Ja, så er jeg altså også gammeldags ;-)
SvarSletVi har ikke haft fastnettelefon i flere år, og da jeg hader at tale i telefon, plejer jeg at holde kontakt med folk via e-mail eller sms - begge kommunikationsmåder, hvor man selv kan vælge til og fra mht. hvornår man har tid og lyst til at kommunikere. Der svarer jeg dog som regel ret hurtig, men telefonsnak - nææætak!
Facebook bruger jeg heller ikke - jeg kan fint udleve mit behov med at underholde via personlig kontakt med folk samt på bloggen ;-)
Hav en god dag!
Kære MissMuffin
SvarSletDet mønster er vist normalt for yngre mennesker.
Men som jeg siger, Jeg er gammeldags på det område, til trods for, at jeg har brugt computeren de sidste 15 år ca.
og haft både et magasin på nettet og meget andet.
Knus
Vibeke
Kære Piskeris
SvarSletJeg har min fastnet, jeg vil faktisk ikke undvære den, af praktiske grunde, den ved jeg hvor er, den sidder fast.:)
Jeg er også vild med bloggen, og jeg kan godt lide at sende en e-mail, sms gider jeg ikke.
Knus
Vibeke
Kære Vibeke
SvarSletJeg bruger Facebook rigtig meget i tiden. Det er så dejligt når man er væk hjemmefra :-)
Knus
Malou
Kære Malou
SvarSletJeg har bestemt mig til, at facebook ikke skal ind i mit liv, jeg syntes det er nok med bloggen, ellers ville det tage for meget af min tid.
Knus
Vibeke