22. maj 2012

Fiskepostej

400 gr fiskekød (sej, gedde, hvilling, torsk eller en blanding af flere slags fisk),
1 tsk salt,
1 lille løg,
2 æg,
1 spsk maizenamel,
1 dl piskefløde,
hvid peber.

Til fyld:
2 stængler blegselleri,
250 gr champignon,
25 gr smør.
Til sauce:
3/4 dl mayonnaise,
2 dl creme fraiche,
½ dl tomatpuré,
citronsaft,
salt og peber.



Farsen: Skær fiskekødet i mindre stykker, bland dem med 1 tsk. fint salt og lad dem stå ca. 10 min. Hak fiskekødet i foodprocessor eller blender sammen med æg, løg, maizenamel, piskefløde og peber. Eller hak det gennem en kødmaskine sammen med det pillede løg og bland æg, maizenamel, piskefløde og peber i. Stil farsen koldt ca. 1 time.
Fyldet: Skær blegsellerien i smalle strimler. Skær rodskiven af champignonerne, skyl dem under rindende koldt vand, tryk dem straks tørre og hak dem groft. Svits de hakkede svampe og blegselleristrimlerne nogle min i smør på en pande. Lad blandingen svale af. Smør formen med smør. Læg et lag fiskefars i bunden. Læg de svitsede grøntsager over, og tryk dem lidt ned i farsen. Fordel resten af farsen i formen og bank den mod bordet, så farsen falder på plads. Læg et stykke smurt alufolie over formen og sæt den i ovnen i forvarmet vandbad, 175 grader. Lad den bage ca 1 time. Stik i den med en spids kniv, den skal komme tør op. Lad postejen afkøle i formen og lad den svale mindst 3 timer på et koldt sted, før der skæres af den. Helst til næste dag.
Saucen: Rør mayonnaise, cremefraiche og tomatpuré sammen og smag saucen til med citronsaft, salt og peber. Skær postejen fri af formen og vend den ud på et spækkebræt. Skær den i skiver og servér den med det ønskede brød og byd saucen til.

2 kommentarer:

  1. Fiskepostej, hvor spændende og lækkert. Det må jeg prøve en gang Datteren ikke er hjemme.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er bare at unytte situationen!:)
      Knus
      Vibeke

      Slet

Du er velkommen til at kommentere mine indlæg, det er hyggeligt med lidt respons!