28. juni 2009

Planlægger du, hvad du skal have til middag i løbet af ugen?

Tomater på mit køkkenbord:

Da jeg startede bloggen, var det meningen, at jeg ville skrive hver søndag, hvad ugens menuer ville bestå af, jeg har forsøgt, men det ender som regel anderledes, end hvad jeg havde planlagt.
Det kan der være mange grunde til, for eksempel, at jeg glemmer at få det op af fryseren, får det forkerte op af fryseren, fordi jeg ikke har skrevet hvad posen indeholder eller, at jeg alligevel ikke gider spise det jeg havde planlagt, jeg er sikkert alt for impulsiv men, jeg har skabt mange nye retter på den måde, for når det er kommet frem fra fryseren, så skal det bruges, enten på den ene eller den anden måde.
Der er ting jeg ikke kan fordrage, for eksempel pastasalat, jeg gider ikke spise de kolde pastadimser, uanset hvad det er blandet med, - varm pasta - det er mig.
Mærkeligt i grunden, for jeg kan godt lide rissalat! Især hvis risen er blandet med ærter, majs, tomater, løg og tun (i olie)
Jeg gider heller ikke spise det samme to dage i træk, men jeg vil have, at rester bliver brugt, og de ender ofte i ny forklædning en eller to dage efter, eller bliver brugt til frokost.
Jeg køber aldrig pålæg, har jeg ikke nogle rester, så koger jeg et æg, og jeg har også altid ost, gerne tre fire forskellige slags.
Jeg har altid masser af krydderurter, både i haven og i potter indendørs, jeg elsker krydderurter, de dufter så skønt i køkkenet, og de bliver brugt flittigt.
Jeg har det ligeså med tomater, dem kan jeg heller ikke få for mange af, nu varer det forhåbentlig ikke så længe, så kan jeg hente dem i drivhuset, men de blev plantet sent, så jeg må pænt vente, jeg har også sået en pokkers masse basilikum, dem planter jeg ud mellem tomatplanterne når de har fået en passende størrelse, der trives de godt, ved jeg af erfaring, det har min mand og jeg altid gjort, og det vil jeg naturligvis fortsætte med.
Har du også noget du ikke vil undvære?
Krydderurter på mit køkkenbord:

14 kommentarer:

  1. Kære Vibeke

    Jeg har det meget som dig. Har forsøgt med en ugeplan, men mister som regel lysten til det planlagte og laver om på det allerede efter en dag eller to;o)

    Tomater elsker jeg også - jeg har plukket de første 3 cherrytomater og de smagte SÅ godt. Og jeg har snuppet dit trick og plantet basilikum imellem tomaterne - det en genial idé!! Tak for den:o)

    Et dejligt indlæg du har lavet i dag - giver lige stof til eftertanke.
    Ha' en dejlig søndag.
    Knus Hanne

    SvarSlet
  2. Kære Hanne
    Det med ugeplan, det går ikke her, jeg kan åbenbart ikke engang planlægge hvad jeg vil have i morgen.
    Tomater er et must, jeg har dem som regel fremme på mit køkkenbord, men jeg har også nogle i køleskabet, som kommer frem når dem på køkkenbordet er ved at "forsvinde".
    Dejligt at gå ud og plukke i eget drivhus, de første er altid fantastiske. Det med basilikum, er bare en rigtig god ide, også med hensyn til at holde visse skadedyr borte.
    Tak for roserne.
    Du må også have en dejlig dag!
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  3. Ja, jeg har det lige sådan med æg og tomat - det har jeg altid og bruger også middagsrester som pålæg. En ugeplan har jeg opgivet, men den var praktisk, da jeg havde lille barn. Nu lader jeg inspirationen råde. Vi har også altid 3-4 slags krydderurter og et væld af grøntsager.
    Det var spændende at læse, hvad du fortæller!

    Varme klem :-)

    SvarSlet
  4. Kære Madame
    Ja jeg tror også det er en god ide, at have det noget bedre planlagt når man har børn, og mange gange, et job der også skal passes, plus alt det andet.
    Jeg gider simpelthen ikke det pålæg, man køber i skiver, så æg og tomat samt rester fra middagen, så er frokosten også reddet.
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  5. Hej Vibeke
    Vores planer ændre sig altid fra dag til dag, så det er for svært at lave en ugeplan der hænger sammen.
    Tit får vi bare noget af det, som man altid kan finde ud af at lave. For at få lidt spændende opskrifter imellem, har jeg en seddel i min pung, hvor jeg har skrevet ingredienslisten til 3-4 spændende opskrifter ned og når jeg så står nede i supermarkedet på vej hjem fra arbejde, så bliver den hevet frem. Så er det nemmere at få klemt noget af det ind jeg gerne vil prøve.

    Knus MissMuffin

    SvarSlet
  6. Kære MissMuffin
    Det var da en rigtig god ide, den med sedlen, smart!
    Jeg får mange af mine varer til døren, da jeg køber en del på Torvet.dk og andre firmaer, det gør jeg fordi, at jeg ikke bare kan fare ud og handle, jeg er afhængig af at en eller anden i familien vil og kan køre, det gør de også, men jeg sørger altid for, at jeg har nok i spisekammeret og i fryseren, så de ikke skal køre i tide og utide.
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  7. Ugeplan lægger jeg ikke, men hvis vi har inviteret gæster, eller der er et arrangement, hvor jeg f.eks. vil medbringe noget bagværk, så planlægger jeg det som regel en uge i forvejen. Jeg kan også godt gøre mig nogle tanker om, hvad vi skal have på almindelige hverdage, men der er tit, hvor den ene af os har en aftale, så det tages lidt mere på slump.

    Middagsrester kommer derfor sjældent på bordet aftenen efter - dem bruger jeg i stedet som madpakke, da jeg arbejder et sted, hvor der ikke er kantine.

    SvarSlet
  8. Kære Piskeris
    Madplaner er svære at holde, men det er dejligt, at man kan få brugt rester til frokost.
    Jeg så lige dine kirsebærbrød, de ser altså gode ud, dem kunne jeg godt finde på at prøve.
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  9. Godt og tankevækkende indlæg.

    Ugeplaner??? Det må man simpelthen ikke forlange af mig :-) John spurgte før i tiden (nu er han holdt op...), om det ikke var en god ide at handle til hele ugen på én gang, så skulle jeg jo ikke tænke mere på det. Nå, så det tror han ikke?
    Det kan jeg simpelthen ikke med mad. Tænke fremad, altså. Det er fra dag til dag - enten hente noget ud af fryseren eller se, hvad de har på tilbud, når jeg er i supermarkedet efter arbejdstid.

    Til gengæld er jeg blevet bedre med årene til at bruge rester. Jeg smed alt for meget mad ud før i tiden.

    SvarSlet
  10. Kære Ellen
    Jeg duer heller ikke til det, men jeg har så meget forskelligt i fryseren, at det er ligemeget om jeg får handlet eller ej, men jeg har forsøgt, absolut uden succes, men rester er jeg god til at få brugt, rigtig god endda.
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  11. Kære Vibeke

    Ja jeg må indrømme jeg har ikke nogen ugeplan, det syntes jeg er meget svært at overholde.

    Tidligere da der blev lavet mad til flere hver dag, da prøvede jeg at tænke en dag eller to frem.

    Vibeke jeg har krydderurter ligesom dig, og så ville jeg heller ikke undvære, oliven og parmesan og fuldkornspasta.

    Det var et dejligt indlæg du havde skrevet i dag.

    Knus og dejlig dag

    SvarSlet
  12. Kære Pernille
    Det med ugeplan, er heller ikke mig, - da min mand levede, lavede jeg masser af mad i weekender, og frøs det i portioner, fordi han tog en potion med hver dag til arbejde, han arbejdede fra kl. 14 til kl.23 24 stykker, så det betød meget for ham, at få sin varme mad.
    Jeg kan ikke forestille mig et liv uden krydderurter, de øvrige ting du nævner, har jeg også altid, dem havde jeg slet ikke tænkt på, det er en så integreret del af mit lager, og har altid været det, bortset fra fuldkornspasta, jeg har lidt, men jeg har mange af de "hvide", derudover er limefrugter, citroner og Mozzarela også altid i huset.
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  13. Kære Vibeke

    Jeg er så heldig at madplanen laver sig selv. Det er simpelthen indholdet i kasserne der bestemmer :-)

    Din and ser bare super god ud, men jeg kan ikke komme til at lægge en kommentar.

    Knus
    Malou

    SvarSlet
  14. Kære Malou
    Ja det med kasserne siger jo sig selv.
    Jeg tror at kommentarboxen virker igen.
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet

Du er velkommen til at kommentere mine indlæg, det er hyggeligt med lidt respons!