Der har ikke været mange kræfter de sidste par dage, men i dag fik jeg dog lavet nedenstående fiskesuppe, og den smagte bare fantastisk, og brødet passede perfekt til suppen.
2 dl fiskefond eller hønsefond
i suppen kommes
1 gulerod i papir tynde skiver
2 forårsløg i småstykker, tilsæt
2 cl. Pernod
Lidt safran
1 dl. piskefløde
salt, peber
Ovenstående koges sammen!
Stykker af laks eller ørred og
hele store rejer uden skal, dog gerne med haleskallen, tilsættes og lad det simre i 1-2 min.
Lidt til suppen?
En skive franskbrød smøres med tomatpesto og pluk noget mozzarella over samt lidt basilikum, stik brødet i ovnen på 200 gr. og lad osten smelte og få lidt farve.
Og server til suppen.
Tallerkenen med suppen er meget gammel, jeg har hele spisestellet, som jeg har arvet efter min mor, og hun havde arvet det fra min Farmor, som havde fået det af min far da han var ganske ung, han havde fundet det på den lokale landhandels lager, hvor det havde stået i en pokkers masse år, så han fik det for en slik, købmanden anede ikke at han havde det!
Alle er døde og borte, men jeg har stellet, det bliver sjældent brugt, da det skal vaskes i hånden.
Her kan jeg jo slet ikke være med, kære Vibeke, kræsen som jeg er - men det var dejligt at det smagte dig.
SvarSletJeg håber, du hurtigt får dine kræfter igen, varme klem :-)
Kære Madame
SvarSletJa jeg ved, at det ikke er dig, men godt var det.
Jeg er også ved at være træt af, at der hele tiden er noget i vejen, men jeg håber, at det snart bliver bedre.
Knus
Vibeke
Kære Vibeke
SvarSletSom altid ser din fiskesuppe skøn ud. Jeg glemmer hele tiden at få købt Pernod. Jeg skal have prøvet en fiskesuppe med Pernod!
Jeg håber, at du snart kommer til kræfter og får det bedre.
Knus Hanne
Kære Hanne
SvarSletJa det skulle du prøve at huske, du vil blive begejstret.
Knus
Vibeke
Den lyder så enkel og så lækker, at den skal prøves inden for de nærmeste dage.
SvarSletMen hvad nu, hvis man udelader Pernod? Jeg har det ikke i huset og har egentlig heller ikke tænkt mig at købe noget, for ingen af os kunne drømme om at indtage det... :-)
Det er en meget speciel smag, men kan du forestille dig noget andet, man eventuelt kunne bruge i stedet for? Eller skal jeg bare helt droppe det?
Kære Ellen
SvarSletPernoden gør noget specielt ved suppen, men estragon har den samme lakridssmag, så du bruge noget hakket estragon.
Jeg kunne ikke drømme om at drikke Pernod, jeg kan ærlig talt ikke fordrage det, men til at komme i fiskesuppe og til at flambere rejer og lignende med, er det fantastisk.
Knus
Vibeke
Kære Vibeke
SvarSletDe er godt nok en dejlig suppe, den må jeg gemme til der kommer gæstebud:)
Kan du have en dejlig torsdag
Knus
Kære Pernille
SvarSletDet vil blive en succes.
Knus
Vibeke
Sese, der lærte jeg lige noget nyt. Igen :-)
SvarSletJeg ville have troet, at den smag, man ikke kan lide i drikken, ville kunne genkendes i maden, men det kan den åbenbart ikke.
Så køber jeg nok alligevel en flaske Pernod ;-)
Kære Ellen
SvarSletVi skal lære så længe vi lever, og jeg prøver at lære noget nyt hver dag!
Knus
Vibeke