20. januar 2010

Butterdejsskål med kylling i champignon a la creme

I går stegte jeg en kylling, og som enhver kan regne ud, så kunne jeg selvfølgelig ikke spise det hele, så i dag skulle der laves et eller andet hvor der indgik kylling, og jeg blev enig med mig selv om, at jeg ville have kylling i champignon a la creme i butterdejsskål!
1 rulle butterdej rulles ud, og der laves en bund til skålen, evt. ved hjælp af en underkop, samt en til skålens kant, og i den til skålens kant skæres et rundt hul, evt. ved hjælp af en kop, lim bund og kant sammen med sammenpisket æg, lægges på en bageplade, det stykke fra midten (låg) lægges for sig selv, kanten på skålen og låget pensles med æg, og bages i 20 min. på 225 gr.
7-8 Champignon i skiver, steges i olie krydres med salt og peber og saften fra ½ citron presses over, drys 1 tsk. mel over champignon, og tilsæt 1½ dl fløde, kog godt igennem
1 under og overlår fra den stegte kylling fra i går, plukkes for kød, og kom kødet i gryden til champignon, og kog op, tilsæt lidt tørret basilikum og en kop ærter, (dybfrosne) kog op, og fyld nu den færdig bagte skål med stuvning, læg låg på og server!

Man kan også kalde skålen en Vol au vent, - det hedder den faktisk:)

10 kommentarer:

  1. Kære Vibeke

    Det må have smagt vidunderligt. Og dekorativt samtidigt.
    Knus Hanne

    SvarSlet
  2. Kære Hanne
    Ja det smagte vidunderligt, og da kyllingen var stegt med citron, blev retten perfekt, nå ja, det så da heller ikke værst ud:)
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  3. Oh, det ser spændende ud! Hvor lang tid tager retten at lave sådan alt i alt?

    SvarSlet
  4. Kære Piskeris
    Hvis du som jeg bruger færdiglavet butterdej,- 25 min. - deraf de 20 til bagning, hvor man samtidig laver stuvningen, så det er meget overkommeligt.
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  5. Hvor ser det godt ud - jeg prøver det, har en kylling i køleskabet parat til...kram

    SvarSlet
  6. Det skal jeg prøve, kan li' alt med butterdej. Champignonerne skal jeg nok lige overveje, hvis ungerne skal spise det for der sætter de grænsen.

    SvarSlet
  7. Kære Lavendel
    God fornøjelse, det er nemt og smager godt
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  8. Kære Lene
    Du kan lave det med en grøntsagsstuvning hvor du kommer kylling i.
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  9. Det ser lækkert ud og jeg elsker alt med champignon. Smart som du har lavet skålen - så lærte jeg lige det. KNUS

    SvarSlet
  10. Kære Tina
    Ja det er en måde at få brugt kyllingerester på, og Vol au vent/skålen er en ting, man ofte lavede før i tiden, gerne med fiske eller kyllingefyld, og brugte som forret!
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet

Du er velkommen til at kommentere mine indlæg, det er hyggeligt med lidt respons!