6. januar 2010

Farsbrød med porre, bacon, reven ost og flødetomatsauce


I dag skulle resten af flæskefarsen fra i går bruges, og det var hvad jeg fik ud af det.
500 gr. magert flæskefars
2 æg
100 gr. rasp
salt
peber
oregano eller tørret basilikum
200 gr. porre ringe ( jeg brugte dybfrosne)
50 gr. reven ost
Alt blandes i ovennævnte rækkefølge, tilsæt lidt vand, så farsen ikke bliver alt for fast.
Formes til et farsbrød, lægges i et ovnfast fad,
drys med lidt reven ost, og
nogle skiver bacon lægges over brødet,
en dåse hakkede tomater hældes ved, krydr tomaterne med
en anelse sukker
lidt chili,
salt og
peber,
2-3 spsk. tørret basilikum
tilsæt en dl. fløde
Sæt fadet i en 180 gr. varm ovn, 1 times tid.

Jeg fik kartoffelmos til, det kunne lige så godt have været pasta.

14 kommentarer:

  1. Muumms... så vil jeg gerne ha' rester :-)

    SvarSlet
  2. Kære Vibeke.
    Her forsøger vi at få spist lidt mindre og mere grønt..
    Men et farsbrød er nu altid godt,jeg lever jo af flydene og blødt igen.. Så jeg bliver skrup sulten af at komme på besøg her hos dig..
    Håber du har fundet dig selv igen oven på jul og nytår.
    Knuser.

    SvarSlet
  3. Kære Mette
    Ja det med grønt er også på mit program, men jeg bliver aldrig fanatisk, og der er både porre i farsbrødet og tomat ved siden af, så det er meget godt:)
    Jeg har fundet mig selv igen efter det jule og nytårshalløj, det er mærkeligt, at man bare lige pludselig får det besynderligt, og især da både min jul og nytår var skønne.
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  4. Det skulle jeg bare ikke have set lige inden sengetid - nu vil min mave rumle hele natten :-D

    SvarSlet
  5. Kære Piskeris
    Det var dog synd, jeg plejer at tage mig en skive tynd rugbrød, eller knækbrød uden dikkedarer, lidt før jeg skal i seng, så slipper jeg for rumleri:)
    knus
    Vibeke

    SvarSlet
  6. Jeg må indrømme, at i dag måtte jeg ty til det samme kneb, så jeg har lige gnasket et stykke rugbrød i mig ;-)

    Godnat!

    SvarSlet
  7. Uhm elsker farsbrød. Du er altså supergod lige til at finde på noget! KNUS

    SvarSlet
  8. Kære Tina
    Tak skal du have.
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  9. Åh det ser vel nok lækkert ud - en vinterret jeg kunne spise lige nu :-)

    Klem til dig, Vibeke!

    SvarSlet
  10. Kære Madame
    En af de retter der passer sig selv, og er rimelige i pris, er ikke så tosset.
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  11. Fluks skrevet på listen over retter jeg skal prøve. Mums, det ser lækkert ud. Thanks. ;)

    SvarSlet
  12. Kære Frk. Bibo
    Det smagte bare rigtig godt!
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  13. Kære Vibeke

    Farsbrød er godt. Og en god idé med tomaterne omkring.
    Knus Hanne

    SvarSlet
  14. Uhmmmmmm... Ski´ lækkert jo :-)
    Jeg smed nogle ærter i farsen - og serverede kogte gulerødder og majs til... Lææææææækker tomatsovs...
    Tusind tak for dejlig inspiration..
    Hilsen Gitte :-)

    SvarSlet

Du er velkommen til at kommentere mine indlæg, det er hyggeligt med lidt respons!