10. januar 2010

Boeuf Bourguignon

I dag skulle der noget rigtig godt på bordet, det skulle være skønt, smagfuldt -nemlig

Boeuf Bourguignon
2-3 personer
75 gram bacon i små tern
evt. olivenolie
½ kilo skært oksekød i tern a 3+3 cm.
1 gulerod i skiver
1 løg i skiver

salt
peber
2 spsk. mel
1/3 fl. god rødvin
1/3 l. oksekødsfond
1 spsk. tomatpure
1 fed hvidløg
1 kvist timian
1 stk. laurbærblad
1 kvist rosmarin
8 skalotteløg, eller en kop perleløg
250 gram champignon skåret i kvarte

Forvarm ovnen til 200 grader
Sauter bacon i olivenolie over moderat varme i 2 til 3 minutter så det bruner let. Tag bacon op. Tør nu oksekødstykkerne i køkkenrulle da kødet bruner meget nemmere, når det ikke er fugtigt. Sauter kødet i det varme baconfedt, lidt ad gangen indtil kødet er pænt brunt på alle sider.
Tag kødet op.
I samme fedt brunes de snittede grøntsager.
Kom oksekød og bacon tilbage i gryden og tilsæt salt og peber.
Drys melet over kødet gerne gennem en si, så det ikke klumper
Tilsæt nu vin og fond, så kødet lige er dækket. Tilsæt tomatpuré, hvidløg og urter.
Lad det simre.

Sæt låg på gryden og stil den i den forvarmede ovn, skru ned til 180 gr. Lad det stå i ovnen 1½ time.

Tilsæt champignon, skalotteløg eller perleløg og lad det hele simre videre i ca. en ½ time.
Tag gryden ud, smag til med salt og peber og server med
Grov Rodfrugtmos
2 store kartofler i tern
2 store gulerødder i stykker
2 pastinakker i stykker
1 tyk skive selleri i tern
Koges i vand til det er mørt, hæld vandet fra, (gem lidt af kogevandet) moses med en stamper, tilsæt
1 spsk smør
salt
peber
krydderurter efter smag;
evt. lidt af kogevandet, hvis mosen er for fast.

16 kommentarer:

  1. Kære Vibeke

    Det siger lige præcis så skønt ud, som jeg havde forestillet mig. Det er comfortfood, når det er allerbedst!
    Jeg har lige printet dine opskrifter ud på fond og købte i fredags kraftben og kalveben, så jeg må snart igang med at koge ... så jeg blandt andet kan lave sådan en Boeuf Bourguignon.
    Knus Hanne

    SvarSlet
  2. Kære Hanne
    Det smagte lige så skønt som det ser ud, og nøj, hvor jeg nød det.
    Ja fonde er altså gode at have i fryseren, og når de er kogt rigtig godt ind, så fylder de ikke så voldsomt, men så skal man jo lige huske at fortynde dem, for det kan virkelig være stærke sager.
    God fornøjelse med fondkogning.
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  3. Hej!

    this looks really delicious! In my blog also I have some spanish recipes and links to other cooking blogs :) I love your blog!

    Mange hilsen fra Spanien!
    http://soldage.blogspot.com

    SvarSlet
  4. Kære Glauka
    Velkommen til!
    Dejligt at du kan lide min blog!
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  5. Mm - vinterkræs :-)

    SvarSlet
  6. Kære Piskeris
    Ja det er vinterkræs, du milde, hvor var det bare godt.
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  7. Det ser forrygende lækkert ud, Vibeke - det skal mine næste gæster have! Tusind tak for en spændende opskrift!

    Klem og ha' en god mandag :)

    SvarSlet
  8. Hvor ser det bare lækkert ud, man kan næsten smage det. Jeg får desværre ikke så tit lavet noget sammenkogt, det må jeg vist da lave om på.
    Knus

    SvarSlet
  9. Det ser rigtig lækkert ud ud Vibeke, en rigtig vinterret. Vi skal have svinekam (uden svær, dem tager man af her, hvad hedder det så egentlig, stadig svinekam?)

    SvarSlet
  10. Kære Madame
    Det tror jeg dine gæster vil sætte pris på, det var bare så godt.
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  11. Kære Pernille
    Det skulle du tage og prøve, det er en rigtig passe sig selv ret.
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  12. Kære Lene
    Da jeg boede i Spanien, fik vi ofte som tapas, Salsa con Carne, den der bliver lavet med sherry, den vil jeg snart lave, for det er jo nu, at alle de sammenkogte retter er perfekte.
    Ja det hedder svinekam, det er også et skønt stykke kød.
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  13. Tak for en go' opskrift - der kommer nok en modificeret udgave på http://GastroMand.dk inden så længe.

    SvarSlet
  14. GastroMand
    Det glæder jeg mig til at se.

    SvarSlet
  15. Stine7:32 PM

    Det lyder rigtig lækkert, skal man servere noget tilbehør til, salat, flutes`?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Stine!
      Nej du behøver ikke servere andet til, der er jo både grønsager i retten, og mosen er også en god blanding.
      Mvh.
      Vibeke

      Slet

Du er velkommen til at kommentere mine indlæg, det er hyggeligt med lidt respons!