12. januar 2010

Skipperlabskovs

Min veninde fortalte, at hun aldrig havde fået Skipperlabskovs, og eftersom at jeg havde noget okseklump tilbage fra forleden hvor jeg lavede Boeuf Bourguignon, så syntes jeg, at hun skulle prøve det, og det var en succes!
Portionen passede lige til os to.
500 gr. okseklump i tern af 1½ cm+1½ cm.
kommes i kogende vand, lad vandet koge op igen og smid vandet væk, så skulle din labskovs ikke blive grå og kedelig.
2-3 store løg i tern
1 kg kartofler i tern
vand
olie
2 -3 laurbærblade
12 peberkorn
Salt
Peber
Smør
purløg
Olien varmes op i en gryde og
løgene tilsættes og svitses klare.
Tilsæt det blancherede kød
kom laurbærblade, peberkorn og vand i gryden, det skal være dækket af vand. Og lad retten små simre under låg en god times tid, eller til kødet er mørt, det er vigtigt.
Kartoffelternene hældes i gryden og koger med til de begynder at koge ud.
Rør så rundt og smag til med salt og peber.

Retten serveres med purløg drysset på toppen, syltet rødbede og rugbrød

4 kommentarer:

  1. Kære Vibeke

    Opskriften lyder endnu bedre end jeg havde forestillet mig. Det skal vi have prøvet her i vinter.
    Knus Hanne

    SvarSlet
  2. Kære Hanne
    Den blev altså rigtig god!
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  3. Vibeke, tak fordi du huskede mig på Skipperlabskovs. Det er mange år siden jeg sidst har spist, det skal laves meget snart.
    Igennem mange år havde jeg et job hvor vi spiste på jobbet og da var skipperlabskovs ofte på programmet, men det lykkedes mig aldrig at blive træt af det.
    En dejlig aften til dig.
    Knus

    SvarSlet
  4. Kære Annette
    Jamen så er det jo bare, at få den lavet, - her gjorde den lykke, min veninde spiste op, og det plejer hun ikke.
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet

Du er velkommen til at kommentere mine indlæg, det er hyggeligt med lidt respons!