5. december 2009

Skærising med spinat og pasta.

I dag havde jeg lyst til fisk, det var ret praktisk, da jeg havde fået leveret de skønneste skærising.
Skærisingen kendes på den meget slanke kropsform. Skærisingen kan træffes helt ned til ca. 1500 meters dybde, hvor den lever af bl.a. muslinger og andre bunddyr I Tyskland hedder skærisingen i øvrigt ”Rotzunge”, mens den rigtige rødtunge hedder ”Echte rotzunge”. I England kaldes skærisingen for ”Witch” – måske grundet den giftige pig.
Skærisingen er især eftertragtet i Sydeuropa, hvor den betragtes som en af de fineste spisefisk.

Jeg fileterede fiskene, da jeg havde bestemt mig til, at jeg ville have frisk pasta til, svøbt ind i spinat og fløde, og det passer sig ligesom bedre med fileter:)
Per pers.
1 fileteret skærising = 4 fileter eller en anden fladfisk. Foldes på midten, Lægges på et fad som kan komme i ovnen
evt. sammen med et par store rå rejer uden skal, det pynter og smager perfekt. Krydr med
salt
peber
½ citron skæres i skiver og lægges over fisk og rejer
150 gr. Frisk pasta koges
1 fed hvidløg hakkes og kommes op i en pande med
¼ l. piskefløde kog op, og tilsæt
150 gr. Frisk eller frosset/tøet spinat krydr med
salt
peber
muskat
Tilsæt den kogte pasta og kog godt igennem.

Så er maden klar

8 kommentarer:

  1. Kære Vibeke

    Det ser bare så godt ud. Jeg er kommet helt fra at lave retter med fisk. Uhm, kunne virkelig spise sådan en portion. Jeg er vild med at få pasta sammen med fisk.
    Knus Hanne

    SvarSlet
  2. Kære Hanne
    Pasta og fisk er bare godt sammen, det smagte vidunderligt, og det var rimeligt hurtigt lavet.
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  3. Det ser rigtig lækkert ud, Vibeke! Jeg tror, jeg må snige noget pasta på menuen i næste uge, for det er for længe siden, jeg har fået det, og nu får jeg helt abstinenser af at se det billede... :-)

    SvarSlet
  4. Kære Piskeris
    Ja det tror jeg er en god ide, pasta er en nødvendighed!
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  5. Mums- jeg elsker fisk. Vi har hver fredag besøg af HCfisk fra Skagen i Dronninglund. Han har en fantastisk forretning. Han køber ind på auktionen om morgenen, tager hjem og rengør og soignerer fisken, hakker det ferske kød der egner sig til fars fra dagen i forvejen og steger fiskefrikadeller i to størrelser, der stadig er varme når han kommer kl. 11. Det andet kød bliver røget, så han har friskrøget fisk og varme fiskefrikadeller med og alle byens pensionister står i to rækker foran hans vogn for at hente varme fiskefrikadeller til frokost og hans fænomonale hjemmelavede remoulade.
    Fiskefars laver han mens man venter på en gammeldags kødhakkemaskine- ikke for grov og ikke for fin. I går hentede jeg så det laver jeg til en pate med broccoli i til næste fredag til en juleafslutning. Den smager altid skønt.

    SvarSlet
  6. Endnu en gang; Mums :-) !

    SvarSlet
  7. Kære Karin
    Sådan en fiskebil, gad jeg godt kom her i vores lille landsby, men hernede er der desværre ikke den mulighed, så jeg må købe fra Skagensfood.dk, til en noget højere pris, men varerne er perfekte.
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  8. Kære Miri
    Ja det var bare godt.
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet

Du er velkommen til at kommentere mine indlæg, det er hyggeligt med lidt respons!