14. juni 2010

Pasta med kæmperejer i en vidunderlig sauce!

Som I kan se her, fik jeg lørdag en skøn ret med kæmperejer og muslinger i en skøn sauce bestående af hvidløg, urter, tomat og vin, på Ristorante Bella Italia i Sønderborg, og jeg fik den ide, at jeg ville prøve at lave den sauce, kæmpe rejer har jeg næsten altid i huset eller rettere i fryseren, og det er de helt store rejer, ca. 10-12 cm. uden hoved, så jeg brugte fem, muslinger havde jeg ikke, så det måtte jeg undvære, men i min hjerne, formede der sig hurtigt en skøn pastaret med ovennævnte sauce, rejer og Parpadelle, og ih du milde, det var bare godt!
Sæt vandet over til pastaen-Parpadelle, og når det koger smid pastaen i, hæld det op i en si når det er al dente, i mens går du i krig med saucen
1 finthakket skalotteløg og
et fed finthakket hvidløg steges let i olie, der tilsættes
1 dl. hvidvin, og deri dampes
rejerne, som er befriet for skal og tarm, i ca. 2 min. tilsæt
½ dåse hakkede tomater, samt
finthakket rosmarin og
fintskåret basilikum, krydres med
salt og
peber og evt.
chili, hvis du syntes saucen er syrlig, så kom en anelse sukker i.
Tag rejerne op, og giv saucen en let tur med stavblenderen, vend de kogte pasta i saucen, kog igennem, hæld op og læg de store rejer hist og pist på pastaen.
Det smagte vidunderligt!

2 kommentarer:

  1. Kære Vibeke

    Som altid falder dine pastaretter lige i min smag. Det er alt for længe siden, jeg har fået kæmperejer ... det må der snart laves om på.

    Knus Hanne

    SvarSlet
  2. Kære Hanne
    Så skulle du prøve med den sauce, den er bare eminent.
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet

Du er velkommen til at kommentere mine indlæg, det er hyggeligt med lidt respons!