25. september 2009

Kyllingelår med salat, og majskolbe.


I dag har det været bagedag, jeg bagte både rugbrød (rystebrød) og et grovbrød, og når jeg har bagt kan jeg ikke nære mig for at spise nogle skiver, især lunt rugbrød er jeg ret vild med, jeg er så heldig at min pålægsmaskine kan skære rugbrød nok så flot, selv om det er lunt.
Aftensmaden blev så bare kyllingelår,
salat og en majskolbe, der var simpelthen ikke plads til hverken kartofler eller sauce.
Kyllingelårene (underlår)kom i ovnen kun krydret med salt, peber og paprika, og dryppet med lidt olie, ovnen stod på 200 gr. det tog 30 min.
Salaten havde en dressing af olie, pæreeddike, salt og peber og majskolben kom i ovnen de sidste 15 min. med nogle blade på.

4 kommentarer:

  1. Kære Vibeke

    Sådan en majskolbe smager bare dejlig. Her er det gået helt galt i år - tror ikke, at vi har fået det en eneste gang i sommer. Så tak for påmindelsen:)
    Knus Hanne

    SvarSlet
  2. Kære Hanne
    Jeg køber nogle stykker når jeg ser dem, de holder fantastisk i køleskabet, når alle bladene stadig er på.
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  3. Det ser lækkert ud, Vibeke! Her i huset spiser vi mange majskolber i denne tid, hvor butikkerne bugner af dem. Det lyder lækkert, at du bager dit rugbrød selv - det ville jeg også gerne, men jeg synes ikke, jeg har tiden til det.

    Rigtig god weekend til dig, klem :)

    SvarSlet
  4. Kære Madame
    Det er ikke helt rigtig at jeg laver mine rugbrød, jeg køber "Just Bake - Økologisk rugbrød med surdej og solsikkekerner," det skal bare rystes sammen med noget vand og bages, det virker, og det er dejligt af og til at have lunt rugbrød i huset!
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet

Du er velkommen til at kommentere mine indlæg, det er hyggeligt med lidt respons!