31. august 2009

Laks, kammuslinger og kæmperejer.


per.pers.
1 stykke laksefilet, vægt som man nu syntes.
4 kammuslinger
4 store rejer, hvor skallen er fjernet
salt, peber
3 forårsløg i 2-3 cm. stykker
1 skive fennikel
2 kviste timian og en lille kvist rosmarin
2 både citron
1 dl hvidvin
smør
100 gr. Spinat
Læg laksestykket i et smurt, ovnfast fad og krydr med salt og peber.
Læg kammuslinger og rejer over fisken.
Læg forårsløg og fennikel samt krydderurter i fadet
Hæld vinen ved og kom smørklatter på fisk og skaldyr samt citronbåde.
Dæk fadet med sølvfolie og sæt det i ovnen ved 200 grader i ca. 30 min.
Damp imens spinaten i en anelse vand, krydr med salt og peber!
Hæld væsken fra fisken, ned i en gryde, kog ind til det halve og kom nogle små kolde klatter smør i, sving gryden rundt indtil smørret er smeltet.
Arranger spinaten midt på tallerkenen og fisken med skaldyr på spinaten og hæld saucen over fisken.
Serveres med små kogte eller ristede kartofler.
Lidt tomatbåde pynter og citronbåden kan være nyttig, - jeg syntes ikke, retten krævede mere citron, men smag og behag er forskellig.

Det kan godt lyde af meget med 200 gr. i en halv time, men eftersom at fadet er koldt når det kommer i ovenen, så passer tiden.

4 kommentarer:

  1. Jeg elsker altså, at du gør noget ud af at anrette maden indbydende, selvom det 'kun' er en hverdag :-)

    SvarSlet
  2. Kære Piskeris
    Jeg vil jo have noget for øjnene også, det er det halve af nydelsen, og så er det jo i grunden ligegyldig om det er hverdag eller fest.
    Jeg får ikke spist det jeg skal, hvis det ikke ser ordentlig ud og smager godt, så det er så nemt.
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  3. Kære Vibeke

    Sikken ret - det ser SÅ lækkert ud. Og vupti - sulten er jeg igen;)

    Jeg har endelig fået investeret i en flaske Pernod. Så glæder mig til at få prøvet dit fiskesuppe-trick af.

    Knus Hanne

    SvarSlet
  4. Kære Hanne
    Det kan du godt glæde dig til!
    Nu venter jeg spændt på din fiskesuppe!
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet

Du er velkommen til at kommentere mine indlæg, det er hyggeligt med lidt respons!