22. august 2009

Har du prøvet at koge/spise krabbekløer?

Jeg havde givet min bror og svigerinde, et pænt læs klabbekløer, jeg har altid brokket mig over, at det er for bøvlet, kogning pilleri osv.
Det fik min bror til at sende mig nedenstående.

De var rigtig gode kløerne, saftige, og flotte.
Du får her hvordan de blev tilberedt.
(Red. hele seancen foregik i deres udekøkken)

ca 1 kg krabbeklør (10 stk- to personer), Dild,smør,franskbrød, majonæse, og citron

Krabbeklørerne kommes kogende kraftig saltet vand der er tilsat dild-skærm
de koger i 20 minutter

tages af ilden, og står i vandet i 15 -20 minutter (vigtigt),
vandet hældes fra og klørerne afkøler 10 minutter.

Klørerne får én med hammeren så skalden revner,

og derefter går pillearbejdet i gang med både
nøddeknækker og diverse "pinde" eller bare en pille skaldyr gaffel.
( Der går en til to klør til pr brød, og det er ingen forret.)

Franskbrødet skæres og ristes på begge sider.
Det ristede franskbrød smøres (smør), så kommer man det udskrabte krabbekød på brødet i en ordentlig stak, der tilsættes en del majonæse
og rigeligt med dild, og der dryppes med citron.

Og nu er tiden inde til den himmelske mundfuld!
Mmmm d e t er arbejdet værd!

9 kommentarer:

  1. Hold da op, det ser godt ud. Jeg kunne godt tænke mig at prøve krabbekløer eller jomfruhummere engang, men jeg har ikke modet til at tilberede det selv. Er bange for at det mislykkes.

    SvarSlet
  2. Det har jeg desværre ikke, men jeg var meget tæt på at købe et bundt for nylig, da jeg faldt over dem på tilbud i Kvicklys fiskeafdeling. Desværre var madlavningen for den aften planlagt, men jeg håbede, de også havde tilbud på dem to dage senere, da jeg kiggede forbi igen - men nej.

    Til gengæld har jeg så planlagt, hvad jeg skal lave, hvis jeg støder på et godt tilbud igen :-)

    Og det ser vel nok lækkert ud på det billede der!

    SvarSlet
  3. Kære Heidi
    Jeg er helt sikker på, at hvis du går frem efter min brors beskrivelse, så virker det, at jeg ikke har været i gang, er fordi at mine fingre er blevet noget "vanskabte":) på grund af leddegigt, så jeg bliver hurtig utålmodig, når fingrene ikke vil som jeg vil.
    Prøv!
    Angående jomfruhummere, da kan du se her
    http://vibekes-mad.blogspot.com/2009/06/ovnbagte-jomfruhummere.html
    Det er ikke svært, og smager også fantastisk.
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  4. Kære Piskeris
    Det er lige nu, at de er til at få, så jeg håber du har heldet med dig.
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  5. MUMS, hvor det bare lyder godt :-)
    Krabbekløer har jeg til gode, men jomfruhummere er afprøvet via Skagenfood. Det er også godt.
    Hvis jeg falder over krabbekløer, skal dette helt sikkert afprøves.

    SvarSlet
  6. Kære Ellen
    Det er lige nu, at man kan få klabbekløer, og de her, er købt via Skagensfood.dk
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  7. Anonym4:27 PM

    Hold kæft hvor er det klamt med tube-mayo og formfranskbrød. Jøsses hvor er du da en gourmet-kok!

    SvarSlet
    Svar
    1. Sikke dog en snobbet og ukonstruktiv kommentar! Jeg synes det ser lækkert ud.

      Slet
  8. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet

Du er velkommen til at kommentere mine indlæg, det er hyggeligt med lidt respons!