22. februar 2010

Mozzarellagratineret svinekotelet med stuvet spinat og bagt kartoffel og tomat

Svinekotelet stod der på programmet i dag, dvs. jeg ville egentlig have haft flæskesteg, men da jeg stod med kødet, ændrede jeg mening, fordi jeg syntes at stegen var for stor, så jeg skar en skive af, derfor blev det til kotelet.

Lav først dressingen til den bagte kartoffel
1 spsk. græsk yoghurt
½ spsk. mayonnaise
1 spsk. ketshup
1 knust fed hvidløg
saften af ½ lime
rør ovenstående sammen
1 skrællet avocado moses ned i dressingen, krydr med
salt
peber
chili
Lad dressingen trække i køleskabet.
---------------------------
dybfrossen spinat skal tø, eventuelt i mikroovnen
1 stor bagekartoffel sættes i ovnen på en rist over et ovnfast fad og sættes i en 200 gr. varm ovn, jeg skærer gerne et snit i øverst i kartoflen.
1 svinekotelet krydres med
salt
peber
timian og ristes ca.4 min. på begge sider på en stegepande og lægges ind på risten til kartoflen
Efter ca. 15 min.
To tomater skal have et kryds i toppen og krydres med
krydderurtesalt, og sættes ind på risten til de øvrige ting
1 skive frisk Mozzarella lægges ind på koteletten
Spinaten presses fri for vand og kommes i en gryde med
lidt fløde, krydr med
salt
peber
reven muskat og kog op.
Når kartoflen er færdig, så er alt klar

Det var bare lækkert, og den dressing i kartoflen var bare skøn.

4 kommentarer:

  1. Det ser meget lækkert ud, Vibeke - det er længe siden, vi har fået spinat, så her er fin inspiration!

    Ha' en dejlig dag, klem :-)

    SvarSlet
  2. Kære Madame
    Det var lige det jeg også tænkte, ang. spinat.
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  3. Sådan en bagt kartoffel med en god dressing er det perfekte tilbehør! KNUS♥

    SvarSlet
  4. Kære Tina
    Det var rigtig godt, og en ide jeg fik, da jeg stod med en rest af dressingen fra mine rejer forleden, jeg mosede bare en avocado i dressingen og gav den lidt ekstra chili
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet

Du er velkommen til at kommentere mine indlæg, det er hyggeligt med lidt respons!