I dag stod menuen på pasta med kødsauce, - med problemer!
Færdig bagt i ovnen, fordi jeg slap op for gas!
1 stort løg i kvarte ringe ristes i lidt
olie sammen med
2 fed hvidløg i skiver,
300-400 gr. magert oksehakkekød tilsættes enten i små klumper eller smuldret,
1 gulerod i små tern
1 porre i smalle skiver
1 stilk blegselleri tilsæt
1 dl. rødvin, og kog det næsten væk, tilsæt
1 dåse hakkede tomater og
1 spsk. tomatpure, krydr med
salt
peber
paprika
chili
timian - spar ikke på krydderierne!
2½ dl. vand tilsættes
Lad det hele koge på et svagt blus i 45 min.
kog noget pasta, -- og her gik det galt, - jeg slap op for gas, pastaen var halvkogt, kødsaucen - var stort set færdig!
Jeg placerede de halvkogte pasta penne i bunden af et ovnfast fad, hældte kødsaucen over, kom ½ dl. pastavand i fadet, dryssede med parmesan og satte fadet i ovnen på 200 gr. i 15 -20 min.
Hold da op, hvor smagte det godt, pastaen var perfekt, kødsaucen halvhot, som jeg forventede, det er ikke sidste gang at jeg laver det på denne måde, og ikke kun på grund af, at jeg slipper op for gas:)
Den eneste gene må være, at jeg bliver tvungen til, at spise resterne i morgen, og dem kan der ikke ændres så meget på, men hvad, - det kommer jeg nok over!
Herligt! Og lækkert ser det ud!
SvarSlet:-) Eva
Kære Eva
SvarSletDet var lækkert!
Uheld behøver ikke være ringe!
Knus
Vibeke
Det ser laekkert ud, bliver aldrig traet af pasta (egentlig maerkeligt naar man har boern ;-).
SvarSletHar du gas, er det ikke svaert at faa i DK? her kommer de jo rundt i gaderne med gasbeholdere, men det goer de vel ikke i DK?
Knus
Kære Lene
SvarSletJeg kan få gas tre steder her i vores lille landsby, så det er ikke noget problem!
Problemet er, at jeg skal have hjælp til at få det koblet til, mine kræfter i hænder og fingre er ikke gode nok, på grund af gigt.
Min veninde kommer i morgen.
Knus
Vibeke
"Nød lærer nøgen kvinde at spinde" ;-)
SvarSletKære Per
SvarSletJa lige den tanke fik jeg også, da jeg stod midt i "suppedasen".
Knus
Vibeke
Uhm, hvor lyder det lækkert, Vibeke! Men det vil sige at du laver mad over gas, men har en el-ovn? Jeg synes,det lyder som en fin kombination!
SvarSletKlem og ha' en rigtig god dag :)
Kære Madame
SvarSletLige netop, og det er så absolut en god ide, og det er også det mest brugte tror jeg.
Knus
Vibeke
Ja det er ikke sådan at gå tør for gas, herligt at det kunne blive til en fin ret i ovnen. - jeg går ud fra at du har en el-ovn for ellers var du jo lige vidt :) tvivler på at den kunne laves på en Weber som jo så ville være sidste udvej :)
SvarSletknus
Kære Pernille
SvarSletJa jeg har elovn!
Jeg tror nu godt det kunne lade sig gøre på weberen, med lidt forsigtighed.
Knus
Vibeke
Kære Vibeke
SvarSletDet er bare særligt fedt, når man kommer ud for uheld og det så giver et super resultat.
Det ser dejligt ud.
Knus Hanne
Kære Hanne
SvarSletJa godt det blev det, men hvor blev jeg da irriteret lige da gassen slap op.
Knus
Vibeke
Herligt hvad tilfældighed ind ind imellem kan bringe med sig :-) Godt ser det ud.
SvarSletK.H. Mona
Kære Mona
SvarSletJa sådan er det en gang imellem, det er både sjovt og irriterende, men det gik godt, og smagte perfekt.
Knus
Vibeke