I dag skulle aftensmaden klares i en fart, mine kræfter er små, og der er heller ikke ret megen energi, - jeg har fået sådan en lys terapi lampe, men hvad nytter det, når jeg ikke er tryg ved den, jeg håber, at jeg får modet til, at få prøvet den af!
Men nu er det aftensmaden det skal handle om, og det blev selvfølgelig en ovnret, der passer sig selv!
Nedenstående blandes i et ovnfast fad
½ pose blandede dybfrosne rodfrugter uden krydderier, (jeg køber dem i Superbrugsen)
5 fed hvidløg med eller uden skal, eller mindre, hvis du ikke er så vild med hvidløg som jeg er.
3 grillede halverede røde pebre, fås i glas!
1 rødløg i både
1 tomat i både og krydres med
salt
peber
krydderurter (oregano, basilikum, timian)
2 cl. Balsamico
lidt olivenolie
Kyllingelårene gnies med
olie og krydres med
salt
peber
paprika
spidskommen
og lægges oven på rodfrugterne, fadet sættes i en 180 gr. varm ovn i en times tid.
Og så er det bare, at arrangere:
Det smagte vidunderligt!
Ja, ovnbagte rodfrugter med kylling er en dejlig ret.
SvarSletJeg glæder mig til at følge din blog og håber du kigger forbi min.
Mange hilsner Marianne S.
Kære Marianne Sa
SvarSletVelkommen til!
Ja det var en skøn ret, og lige hvad jeg trængte til.
Jeg var lige et smut på din blog, den skal jeg lige bruge lidt mere tid på, der var flere interresante ting.
Knus
Vibeke
Jeg er fuld af beundring over din mad. Du var træt og alligevel frembringer du lækker mad!
SvarSletPrøv nu den lampe! Min søn fik en i julegave og siger at den virker :-)
Kære Miri
SvarSletJeg valgte noget, som kunne passe sig selv, så det var nu nemt nok.
Det med lampen, er fordi jeg læste brugsanvisningen, og der står, at man både kan få hovedpine og kvalme i starten, samt at folk der får stærk medicin eller har forhøjet blodtryk, skal passe på med lampen, så jeg er blevet forskrækket, jeg tror mit blodtryk er på plads, men det med medicinen, den er jeg mere nervøs for.
Knus
Vibeke
Forstå så din uro. Men synes du skal prøve, du kan jo bare holde op, hvis du bliver skidt tilpas. Ellers ring og rådfør dig med din læge.
SvarSletKære Miri
SvarSletJa, det var det jeg tænkte på, altså snakke med lægen.
Knus
Vibeke
Kære Vibeke
SvarSletSom altid skøn mad ... her er kræfterne også lidt små, men energi til at spise sådan en tallerkenfuld, kunne jeg nu godt finde ;o)
Knua Hanne
Kære Hanne
SvarSletJa det var nu heller ikke det jeg havde problemer med, inden jeg var færdig, havde jeg hentet det sidste lår, jeg stegte jo tre, men mente at to måtte være nok, det var det ikke, så til frokost dagen derpå, måtte der spises ost.
Knus
Vibeke