21. februar 2010

Tomatsuppe med basilikum og nudler, dertil skinke/mozzarella brød.

Når der er rigtig mange tomater i drivhuset, bliver der kogt tomatsuppe til vinteren, og det er skønt at kunne gå over og finde en bøtte frem i fryseren, for eksempel sådan en dag som i dag. Det er ligesom at få lidt sommer ind.

Når jeg laver disse supper, så bliver en stor gryde fyldt med tomater, nogle hakkede løg, hvidløg, nogle kviste rosmarin og timian, salt og peber mangler heller ikke, og så bliver gryden sat på det laveste blus i nogle timer, med låg på, måske kommer jeg lige ½ l. vand ved til at starte med, men tomaterne skal nok sørge for saft og kraft.
Når det så har stået og simret i et par timer, får suppen en gang med stavblenderen, nogle gange sier jeg suppen andre gange gør jeg det ikke, det er lidt efter humør og lyst.
Suppen bliver krydret med det jeg har lyst til, og ofte med masser af krydderurter.
Så lader jeg suppen køle af, og hælder den op i bøtter, og så ryger de i fryseren, hvor man med stor glæde finder dem frem de dage, hvor man bare savner sol og sommer!
Jeg fandt en bøtte hvor jeg havde krydret med basilikum.
Den blev varmet op, nogle tynde nudler blev kogt, nogle skiver parmaskinke blev lagt på nogle pestosmurte Ciabatta skiver, sammen med nogle skiver frisk Mozzarella og sat i ovnen på 200 gr. i 10-12 min.
En portion nudler blev lagt i bunden af suppe koppen og suppen hældt over, brødene blev lagt ved siden af.

Det smagte fantastisk, og brødene var perfekte til!
OBS: Suppen er en vegetarsuppe, så undlader man skinke/oste brødet, og eventuelt rister nogle skiver Ciabattabrød, og derefter smører dem med pesto, ja så bliver det en forrygende vegetarmenu.
Suppen kan naturligvis også laves af et par dåser flåede tomater!

8 kommentarer:

  1. Jeg er med paa alt hvad der har tomater, det ser rigtig laekkert ud.

    SvarSlet
  2. Kære Lene
    Jeg er også ret vild med tomater, og hvad man kan få ud af dem.
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  3. Hvilken luksus, at kunne hente tomatsuppe af egen avl !!
    Lækkert :-)

    SvarSlet
  4. Kære Miri
    Jeg nød det også, og det var bare godt.
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  5. Det ser forrygende lækkert ud, Vibeke! Din opskrift bliver staks sat ind i min opskriftmappe :-)
    Klem og ha' en rigtig god mandag!

    SvarSlet
  6. Kære Madame
    Det var skønt, og det duftede af sommer i køkkenet.
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  7. Jeg har lige opdaget din blog, og glæder mig meget over det. Opskrifter og jeg er ikke altid enige, så når jeg finder nogle som dine, gør det mig glad :o)

    SvarSlet
  8. Velkommen til! Prophecy
    Dejligt, hvis du kan bruge min blog!
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet

Du er velkommen til at kommentere mine indlæg, det er hyggeligt med lidt respons!