Viser opslag med etiketten hovedretter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hovedretter. Vis alle opslag

20. marts 2012

Braiseret osso buco med rosmarin og citron


4 pers.
1 kg osso buco, 4 skiver
olivenolie
2-3 kviste rosmarin
1 økologisk citron
2 1/2 dl tør hvidvin
2 1/2 dl kalvefond
1 bdt. porrer
majsstivelse
salt, peber

1 kg kartofler
50 g sorte oliven uden sten
50 g frisk revet parmesan
1 lille bdt. hakket persille
salt, peber



Brun osso buco på en pande og krydr med salt og peber.
Læg kødet i et ovnfast fad sammen med rosmarinkviste og citron i tykke skiver.
Kog panden af med hvidvin og kalvefond, og hæld det over kødet.
Dæk fadet med alufolie eller læg et låg over, og sæt det i en kold ovn ved 150°C ca. 2 1/2 time.

Snit porrerne i 5 cm lange stykker og kom dem i fadet.
Sæt fadet i ovnen endnu 15 minutter, og si skyen fra.
Bring skyen i kog, kog ind til det halve, jævn evt. med lidt majsstivelse rørt ud i koldt vand og hæld skyen over kødet.
Skræl kartoflerne, skær dem i mindre stykker og kog dem møre i usaltet vand. Hæld vandet fra og damp kartoflerne tørre ved eftervarmen. Mos kartoflerne og rør dem sammen med hakket oliven, parmesan og persille. Smag til med salt og peber og server mosen til.

14. marts 2012

Sønderjyske frikadeller og Sønderjysk hvidkål

4 pers.
500 g grovhakket svinekød
1 -11/2 kopper rasp
1-2 kopper vand
2 æg
2-3 tsk. salt
½ tsk. peber
1/2 tsk allehånde

1 stort revet løg

Raspen æltes omhyggeligt i farsen sammen med æg og krydderier og vand.
Hvis farsen ikke er lind, spædes til med lidt vand. Frikadellerne formes i hånden, så den skal naturligvis ikke være for lind, og steges ca. 4 min. minutter på hver side.


Sønderjysk hvidkål
2½ kg hvidkål
30 g smør
1/2 fløde evt. mere
salt og peber
revet muskatnød
Kålen deles i 4 dele, stokken skæres af og kålen koges i letsaltet vand i 15 - 20 minutter, hvorefter den køles af, og vandet presses ud af kålen.
Kålen køres igennem kødhakkeren 1 gang. Knuges atter fri for vand.
Den hakkede kål kommes i en gryde og varmes igennem med fløde, når det koger tilsættes smør. Skal koge igennem i mindst 5 min. Men pas på, det brænder uhyrlig let på
Smages til med salt, peber og reven muskatnød

13. marts 2012

Rødfisk med kompot

2 pers.
2 stk. rødfiskefileter
4 stk. tomater
1 stk. porre
1 stk. løg
500 gr kartofler
2 stilke frisk basilikum
10 g smør skåret i tern
2 dl hvidvin





Skræl og kog kartoflerne i ca. 20 min. til de er møre og skær dem i 2-3 cm store stykker.
Skær tomaterne ud i både og hak løg og porre i ca. samme størrelse.
Steg rødfiskefileterne i lidt olie på en varm pande med skindsiden først - ca. 4-5 min. på hver side.
Lad fisken trække under lidt stanniol alt imens kompotten tilberedes.
Løg, porre og kartofler sauteres let på den samme pande som fisken har stegt.
Tilsæt derefter tomater, hvidvin, smør og basilikum.
Lad retten simre ved svag varme i ca. 5 min. smag til med salt og peber.

19. november 2011

Kødsauce og kartoffelmos i fad

Lav en portion kødsauce
lidt olivenolie kommes i en gryde, tilsæt
1 stort hakket rødløg
2 fed knust hvidløg
300 gr. Hakket oksekød evt. i små klumper, rist det hele og tilsæt
1 dåse hakket tomater
½ dåse vand
1 strøget tsk. Sukker
salt
peber
timian
Bring det hele i kog, skrue ned og lad retten simre i en times tid på lavt blus med låg.
Kog i mens nogle store melede kartofler og lav en god kartoffelmos, den må gerne være lidt fast.
Læg det halve af mosen i bunden af et fad.
Riv noget parmesan over mosen, hæld kødsaucen over mosen, derefter resten af kartoffelmosen og slut af med reven parmesan.
Lidt oregano på toppen, gør ikke maden ringere, tværtimod.
Sæt fadet i en 180 gr. varm ovn til parmesanen bliver lidt gylden

14. maj 2010

Jomfruhummer – Fyldt mørbrad – Tiramisu - 3 retters menu:

Min veninde og jeg, hyggede os med en lille lækker 3 retters menu!
Eftersom at jeg fik jomfruhummer hjem fra Skagensfood, og min veninde aldrig havde fået dem serveret hele, var de ligesom selvskrevne, men hun insisterede på tre retter, - jeg tror, at hun var lidt bange for de hele jomfruhummere, og ikke ville gå sulten fra bordet,:) så jeg satte denne menu sammen! - Birthe var nu ret begejstret, for hele menuen, og det var jeg også!
Som man kan se, så er det en menu der kan forberedes i forvejen, så man skal ikke stå i køkkenet hele tiden.
Bemærk, at desserten kræver en del tid i køleskabet, så lav den evt. dagen før.
FORRET
Jomfruhummer med kryddersmør
Beregn som forret 5-6 stk. per person
Lidt tørret oregano
lidt frisk basilikum,
saft fra 1/2 citron,
1/2 fed hvidløg,
1 finthakket tomat
salt og peber blandes med
blødt smør
Del halepartiet på den lange led, med en kniv og fjern den sorte streng (tarm). Læg dem på en rist over en bradepande.
Fordel smørret på halestykkerne, nu kan de sættes i køleskabet, indtil 15 min. før de skal bruges) bag dem i ovnen ved 180 grader i ca. 12-15 min. afhængig af størrelse.
Serveres med citronbåde og flute

HOVEDRET
Fyldt mørbrad med Serrano skinke.

2-3 pers.
1 svinemørbrad renses for sener og flækkes op på langs, (ikke helt igennem!)
1 lille løg i tern klares i olie, tilsæt
1 Portobello svamp i tern (eller et par champignon)
1 lille tomat i tern
1 hvidløg i skiver, krydres med
lidt chili i flager
salt
peber og
tørret oregano og
lidt limesaft
Ovenstående køles af og fyldes i mørbraden,
mørbraden lukkes, krydres med
lidt salt og
peber og omvikles med
Serrano skinke, læg mørbraden i et ovnfast fad, sammen med
1 glas grillet peber med hvidløg
½ courgette i halverede tykke skiver,
1 rødløg i smalle både
2 tomater i kvarter, krydr med
salt
peber
to kviste rosmarin lægges over grøntsagerne
Nu kan fadet sættes i køleskabet til det skal i ovnen,
hæld en sjat hvid balsamico over grøntsagerne
sæt fadet i ovnen på 180 gr. i 25 min.
Jeg servede kun flute til.

DESSERT
Tiramisu

Der er til 4 -5 per.
Jeg regnede med at den blev god, så lidt rester til i morgen, er ikke at kimse af:)
300 gr. mascarpone
4 pasteuriserede æggeblommer
100 g. flormelis
Marven fra en 1 vaniljestang
2 dl. piskefløde
3 pasteuriserede æggehvider
Ladyfingers ca. 200 gr.(Savoiardi kiks)
1½ dl. Stærk kaffe
ca. ½ dl. Marsala likør
Usødet kakao eller reven chokolade
Æggeblommerne piskes med flormelis og vaniljekornene til æggesnaps.
Blandes i mascarpone.
Piskefløden piskes (ikke for fast)
æggehviderne piskes til de er stive.
Flødeskum og æggehviderne vendes i mascarponen. Kiksene dyppes i kaffen og lægges i bunden af et firkantet fad.
Likøren dryppes forsigtig over kiksene så et lag mascarpone creme igen kiks dyppet i kaffe, dryppes med likør, og til sidst mascarpone creme.
Desserten står i køleskab natten over, og inden serveringen sigtes der kakao over det hele.

Det er dejlig måde at lave mad på, forretten og hovedretten skulle i ovnen, - og desserten skulle bare drysses med kakao, og man har masser af tid til at snakke med sine gæster.

2. maj 2010

Helleflynderfilet, - hovedperson i en lækker frokost

Min datter kom lige forbi i dag, vi skulle farve mit hår, jeg lignede en der havde fået en pose mel i håret:) og den farve kan jeg altså ikke lide, så det skulle "lige fikses" -- og så skulle det klippes, og ja frokost skulle vi da også have og det blev en tallerken med:
Helleflynderfilet ovn ristede kartofler og små bagte tomater på stilk!
Kartofler og tomaterne kom på et fad med lidt olie og smør, samt krydret med salt, peber, paprika, og lidt hvidløg, og sat i 180 gr. varm ovn 15-20 min
Fileterne blev lige vendt i mel, som var krydret med salt og peber, og ristet stille og roligt på stegepanden i lidt olie, ca. 3 min. på hver side, alt efter tykkelse.

Arranger og server, husk en citronbåd, gerne uden kerner, pynt med dild eller brøndkarse.

1. maj 2010

En lille 3 retters middag til fire personer, stenbiderrogn, culottesteg og is!

Min datter, svigersøn og min veninde kom til middag her til aften, det var dejligt og vi hyggede os med tre retter, som er egnede til, at man sidder og snakker og bare er sammen, på en afslappet måde.
Forret:
!50 gr. renset stenbiderrogn krydres med
lidt salt, og hældes op i en skål, pyntes med dild, eller brøndkarse:
1 lille bæger græsk yoghurt, blandes med
1 finthakket rødløg
½ dl. purløg
salt
peber
lidt citronsaft hæld det hele op i en skål, pynt med purløg
1 citron skæres i små både, kerner fjernes, og bådene kommes i en skål
1 baguette varmes i ovnen, og skæres i 1 cm tykke skiver, (jeg ristede ikke skiverne, da jeg ikke gad sidde med tvebaklignende skiver)
sæt det hele på bordet og lad gæsterne selv sidde og bygge deres små brød op.

Hovedret:
Sæt kartofler over, når de er færdige hældes vandet fra, men de bliver stående med låg på, ca 10 min. før kødretten serveres, kommes en klat smør i gryden, og der tændes op på et svagt blus, ryst kartoflerne rundt en gang imellem, og så er de klar til at komme i en skål.
1 culottesteg ca. 1200gr. ridses, krydres med
salt og
peber og kommer i en 200 gr. varm ovn i 15 min. derefter skal kødet trække 15 min. for derefter atter at komme i ovnen i yderligere 15 min på, 175 gr. og derefter trække i 15 min. inden det skæres op
2-3 store pillede halverede løg sættes i en bradepande, krydres med
salt
peber
timian
og en klat smør, sæt løgnene sammen med
8 store champignon, fjern stok, og fyld op med
smør blandet med
salt
Peber
citronsaft
finthakket hvidløg og
hakket persille samt
4 tomater, sæt et kryds i toppen, krydr med
salt
peber
oregano
1 courgette skære i 1 cm. tykke skiver lægges lidt taglagt i fadet, krydr med
Salt
peber
balsamico
Fadet med grøntsagerne kommer i ovnen, 10 min. efter kødet, og bliver i ovnen til kødet er færdigt.
Asparges klargøres og koges 3-5 min evt. i en stegepande med 2 cm. vand, og lidt salt.
arranger på et fad, så hver især tager hvad de har lyst til!
Vi drak denne vin til hovedretten
Dessert:
Her sprang jeg over hvor gærdet var lavest.
Jeg havde købt en lille bakke jordbæris hos Hjemmeis, og den var altså god!
jeg havde nogle chokolade skaller, hvor isen kom i, skallerne blev plantet på en tallerken, hvor jeg i forvejen havde sat en lille klat flødeskum, (skaller har det med at rutshe rundt på tallerkenen, derfor flødeskummet) pisket op med kornene fra en½ vaniljestang
Der kom også en klat flødeskum på toppen af isen, noget chokoladesirup kom rundt om skallen, og en pænt drys granatæblekerner fuldendte billedet.