6. august 2010

Poussin med dagens grønt:)

Jeg har det ikke særlig fantastisk i øjeblikket, og derfor er fantasien i sving, når der skal laves aftensmad, det skal helst lave sig selv, eller i hvert fald være nemt at gå til, og det blev så resultatet i går aftes.
1 poussin, blev klargjort og saltet indvendig
en limebåd blev stoppet ind i dyret, derefter blev fjerkræet dryppet med
olie og
krydret udvendig med
salt,
peber og
paprika, lagt i et lille ovnfast fad og sat i ovnen på 180 gr.
efter 20 min. blev der yderligere sat et fad i ovnen med
kogte kartofler,
en håndfuld frosne bønner og
en håndfuld friske tomater, det hele blev krydret med
Salt og
peber. - Tomater og kartofler fik
lidt tørret chili og bønnerne fik
lidt finthakket hvidløg, alt blev dryppet med
olivenolie og sat ind i ovnen, hvor det hele fik yderligere 30-35 min.
og så var maden klar.

5. august 2010

Kalvesteak med champignon, bagte halverede tomater og blomkål/broccoli gratin

En gang imellem skal selv de små skiver kalvesteak bruges, og det giver jo en anledning til at lave lidt anderledes tilbehør, for man skulle jo gerne blive mæt.
Start med gratinen
½ blomkål
½ broccoli
50 g smør
50 g mel
2 dl mælk
3 æg
revet ost og evt mozzarella til at lægge øverst.
evt. rasp
Tænd ovnen på 180 C. Damp blomkålen i vand med salt i nogle få min. tilsæt broccoli giv det yderligere et minutter Lad den afdryppe og læg den i et smurt gratinfad.
Afbag smør og mel, tilsæt kogende mælk gradvist og lad det koge op under omrøring, smag til med salt og peber og lad det afkøle lidt i en stor røreskål. Del æggene i blommer og hvider og rør æggeblommerne i sovsen en ad gangen. Pisk æggehviderne helt stive, vend dem forsigtigt ned i sovsen med en dejskraber og vend revet ost i til sidst.
Drys med rasp, eller læg nogle skiver mozzarella over gratinen.og bag gratinen 40-50 min.
Læg nogle halverede blommetomater i ovnen samtidig med gratinen, og evt. nogle store halverede Kartofler(ikke nødvendig).
Åbn ikke ovndøren undervejs.
Ca. 10 min. før at gratinen m.m. er færdig, steges steaken og champignon ristes.

2. august 2010

Kulmule med tomatsalat

I dag stod menuen på kulmule, med tomatsalat og kartofler
let enkel og meget smagfuldt!
! kulmulefilet (Jeg delte den i to) med skind lægges på risten i en fiskegryde, fileten dækkes med
tynde citronskiver og krydres med salt og
peber
2 dl. fiskefond hældes i gryden og låg lægges på gryden
Sæt fiskegryden i ovnen på 180 gr. i 20-25 min.
et par tomater skæres i skiver
1 rødløg skæres i skiver og arrangeres på en tallerken, Dryp
lidt olivenolie over, og krydr med
salt og
peber.
Tag fisken op, - prøv at fjerne skindet og pil nogle af citronskiverne af fisken, læg fisken på tallerkenen og server med kartofler, som evt. er vendt i lidt smør, eller server smeltet smør til.

30. juli 2010

Fyldt ovnstegt svinemørbrad med bagte tomater.

Jeg har ikke skrevet hver dag på bloggen i den sidste tid, men jeg har da fået mad:) - bl. a. denne mørbradret!
1 stk. klargjort svinemørbrad skæres op på langs og fyldes med
hakket persille og
hakket basilikum, krydres med
Salt og
peber og lukkes med kødnåle, krydres udvendig med
salt
peber
chili og lægges derefter på en rist i en lille bradepande
1 klase tomater lægges ved siden af mørbraden, det hele dryppes med lidt olivenolie. og sættes i en 180 gr. varm ovn i 30 min.
Derefter trækker mørbraden i ca. 10 min.
Serveret med kartofler og da jeg havde en rest af en blomkålsgratin, blev det lige varmet i ovnen.
Jeg hældte lidt balsamico mousse ved som dyppelse
Det var en hurtig og lækker ret!

29. juli 2010

Tomatsuppe

I dag stod menuen på tomatsuppe, og det smagte bare vidunderligt!
2 løg i små tern sauteres i lidt olie i en stor gryde
3 fed hvidløg i skiver tilsættes og
2 kg tomater skæres i store tern
1 kvist rosmarin og
3 kviste timian lægges over tomaterne, tilsæt
¼ l. vand hældes ved tomaterne, Krydr med
salt og
peber,
evt. chili
Gryden sættes på et svagt blus i 1 til 1½ times tid med låg:
Fisk kvistene fra krydderurterne op af gryden og brug en stavblender til at få suppen jævn.
tilsæt finthakket basilikum og 1 dl fløde,(kan undlades) og kog igennem.
Jeg kogte nogle tynde nudler og kom dem i suppekoppen, og hældte tomatsuppen over, desuden fik jeg nogle skiver Baguette til, med lidt ost og skinke.
Noget kom i fryseren, for der var rigeligt, men det er noget af det bedste, at hente i fryseren en kold vinterdag.

26. juli 2010

Tomattærte, som jeg kan lide den.

Jeg har en masse tomater, så der skulle laves et og andet hvor de kan blive brugt, bl. a. denne tærte, og så skal der laves en omgang tomatsuppe, men det må vente til i morgen.

1 dl fuldkornshvedemel
2 dl hvedemel
salt
100 gram smør
2 spsk koldt vand
Bland mel typerne og salt i en skål. Smelt smørret i en gryde og kom det i mel blandingen. Saml hurtigt dejen sammen med 2 spsk koldt vand.
Rul ud, og læg i en tærteform.
Forbag bunden midt i ovnen i 15 minutter i en forvarmet ovn på 200 grader.

5-6 store kødfulde tomater
2 store æg
1-1½ dl. Cremefraiche
100 gram ost i meget små tern
1 håndfuld frisk basilikum revet lidt i stykker
salt og peber
frisk Mozzarella i skiver

Tomaterne skal skæres i skiver og lægges på den forbagte tærtebund.
Pisk æggene sammen i en skål og tilsæt Cremefraiche, ost i tern, basilikum, salt og peber.
Hæld æggeblandingen over tomaterne
frisk Mozzarella i tynde skiver lægges øverst
Tærten skal bages midt i ovnen på 200 grader i 30 minutter.
Lidt lufttørret skinke og oliven er dejligt tilbehør

21. juli 2010

Kyllingelår med majs

Enkelt og ligetil, så det er bare lidt inspiration.
Kyllinge over og underlår stegt i ovn, efter en god gang krydring, med
salt
peber
chili og
lidt olie,
en stor bagekartoffel i både, krydret med
salt,
peber og
oregano bagt i ovn på 180 gr. i ca 40 min. de sidste 10 min. lægges
majskolben ind i ovnen, smurt med
en god gang smør og lidt salt.
Enkelt og lækkert.

20. juli 2010

En anderledes kyllingesalat!

I går aftes fik jeg en skøn salat med varm kyllingebryst, tørret spødstegt skinke og tomater, det smagte dejligt og var en anden måde at lave en kyllingesalat på.
¼ icebergsalat i rimelig store stykker, jeg rev det fra hinanden,
vendes i en olieeddikedressing, som bestod af
3 dele olie
1 del hvid balsamico
salt
peber
¼ agurk skåret i tern blandes med ovenstående, for at få lidt sødt i salaten
brugte jeg lidt
Granatæblekerner
1 kyllingebryst krydres med
chili
salt
peber og kom i et ovnfast fad sammen med
en håndfuld
små tomater, olie dryppes over,
2 skiver tørret Parmaskinke rives lidt i stykker og fordeles rundt i fadet, som sættes i en 180 gr. varm ovn i 15-20 min.
Kyllingebrystes skæres i skiver og fordeles over salaten sammen med tomaterne og skinken.
Det smagte da bare helt vidunderligt, alle grundsmagene var der!

19. juli 2010

Grill ruller af nakkesteg.

Her er igen en god grill ide fra min bror og svigerinde, denne gang brugte de en lille grill uden låg.
Kødet skæres ud af
nakkesteg, ca. ½ cm tykke skiver og inden i lægges hakkede krydderurter af
timian,
rosmarin,
citronmelisse og
sølvbede, (det kunne også være spinat) - der drysses med groft
salt (fingerspids) over krydderurterne inden kødet rulles og sluttelig fæstes med to gammeldags tandstikker.
Rullerne krydres udvendig med lidt
cayennepeber,
gurkemeje,
paprika,
salt og
peber og lægges på grillen indtil man kan måle 75 grader inden i rullen, - de skal vendes ofte. De spises med frisk opgravede kartofler.
De var bare rigtig gode.

18. juli 2010

Ovnbagt Multe filet med bagte grøntsager

Atter en lækker fiskeret, der bare smagte vidunderligt, og de bagte grøntsager var perfekte til.
I et ovnfast fad hældes
noget olivenolie, hvorpå der på den ene halvdel lægges en håndfuld
frisk oregano, ovenpå lægges
en pæn stor Multe filet, med skindsiden ned på oreganoen, på den anden side i fadet lægges
nogle blommetomater,
1-2 rødløg i både
1-2 røde pebre i brede strimler,
1 gourget i tykke skiver, det hele krydres med
salt og
peber, og på fisken, lægges
nogle halverede skiver af citron. Grøntsagerne krydres desuden med
lidt chiliflager og lidt
lys balsamico, det hele dryppes med lidt
olivenolie, og sættes i en 180 gr. varm ovn i ca. 25-30 min. Og så er det bare at servere, skift evt. ctronskiverne ud med en frisk skive, og undlad at få oreganoen med over på tallerkenen.