9. november 2009

Karbonade med blomkål og champignonflødesauce

I dag blev det til karbonade.
Kartofler sættes over!
En gryde med vand og salt sættes over til blomkål
karbonade af hakket kalv og flæsk (størrelse efter behag, men hellere en stor som to små)
Krydres med
peber
paprika og
salt
steges på en pande i olie, 3 min. på hver side, og så i 180 gr. varm ovn i ca. 6-10 min. alt efter srørrelse.
Rens en bakke champignon, halver og kom dem på panden, med fedtet(olien) fra karbonaderne, og rist dem, krydr med salt, peber, paprika og saften af ½ citron, tilsæt
2-3 dl. fløde og kog igennem
tilsæt ½ tsk. tomatpure,samt kraften der er kommet fra kabonaden, kog til det er kogt ind i saucen, smag til med salt og peber.
Kom imens blomkålen i det kogende vand, og kog kålen i 3 -5 min. efter smag.
Arranger og server

4 kommentarer:

  1. Kære Vibeke..
    Ja så er jeg tilbage efter et par dage på Sjælland..
    Derover hedder karbonader, krebinetter. Sjovt som retternes navne kan være forskellige..
    Jeg skal have lavet mere kryddersalt i dag, de er helt vilde med det..
    Ha´en dejlig tirsdag.
    Knus Mettelykke

    SvarSlet
  2. Kære Mette
    Velkommen hjem!
    Ja jeg er såmen lige så forvirret ang. det med krebinetter og karbonader, jeg bruger ikke panering og det burde der være på en ene af dem, jeg har fået at vide mange gange hvad der er hvad, men det glemmer jeg lige så hurtigt igen.
    Jeg fik et glas kryddersalt med Malou engang, og jeg blev ganske begejstret for det salt, siden har jeg selv købt det, men jeg vil også lave det selv.
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  3. Kære Vibeke

    Det er bare så dejligt, at du laver de her gode danske retter. Og hvor er det egentligt hurtigt mad at lave.
    Tak for inspiration!
    Knus Hanne

    SvarSlet
  4. Kære Hanne
    Ja de gamle retter behøver ikke glemmes, ind imellem er det dejligt at lave dem, idag er kødet jo mere magert, der findes flere typer fløde, og lige med den her, så nægter jeg at panere dem, så man kan godt få fedtprocenten ned, og det smager jo godt.
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet

Du er velkommen til at kommentere mine indlæg, det er hyggeligt med lidt respons!