I dag skulle en frisk kylling tilberedes, og det jeg havde lyst til, var bare helt enkelt, simpelthen en ½ kylling med salat, en olie eddike dressing, og bagt kartoffel med kryddersmør
Rygbenet blev skåret ud af kyllingen og kyllingen blev lagt på en rist i en lille bradepande, den blev selvfølgelig krydret på både for og bagside med salt, peber og paprika samt lidt citronsaft og kom i ovnen på 180 gr. i 1½ time, sammen med et par store kartofler der lige fik en slids på den ene side.
Salaten bestod af hjertesalat, tomater, agurker, rød peber og rødløg.
Dressing blev rystes sammen af olie lidt sennep, hvidvinseddike, salt, peber, og et dryp honning.
Kryddersmør blev samlet af smør, citronsaft, knust hvidløg, salt, peber og paprika.
Kyllingen blev delt ved brystbenet, og det hele blev arrangeret.
Sådan, - en lækker ukompliceret middag var klar.
Uhm det ser lækkert ud. Tit kan det ukomplicerede være lige så lækkert. Har smagt sådan en dejlig vinagrette dressing med appelsin. Har prøvet men det lykkedes ikke rigtig. Du lyder jo ret skrap til at kokkerere. Nogen ideer? Ha en dejlig weekend...... KNUS
SvarSletKære Tina
SvarSletDu kan prøve denne dressing
Saften fra 1 sød appelsin ca. 1/2 dl.
1/4 dl olivenolie
1/4 dl æble eller pæreeddike
1 tsk dijon-sennep
salt
peber
krydderurter efter behag
Hæld olien i appelsinsaften, lidt ad gangen, mens der piskes med piskeris. Tilsæt eddike og sennep, pisk igen, tilsæt krydderier og krydderurter
Du kan rive lidt appelsinskal i dressingen, hvis det er en øko appelsin.
Knus
Vibeke