20. november 2009

Bøf med mozzarella, tomatsauce og ravioli

Jeg skulle have haft fisk idag, men det havde jeg pludselig ikke lyst til, så de røg i fryseren.


Så fandt jeg noget hakket oksekød, formede det til en bøf,
stegte den på panden, og de sidste fem min. lagde jeg
en skive mozzarella på toppen, og
tilsatte en ½ dåse flåede tomater, jeg hakkede tomaterne i stykker med grydeskeen og kogte det sammen med salt, peber, paprika og Basilikum.
Samtidig kogte jeg en pakke friske ravioli som var fyldt med ost og tomat, da de var klar, blev de vippet op i stegepanden til bøf og tomater, kogt 1 min. i tomatsaucen, og så var maden færdig, og kunne nydes, mens jeg så "Vild med Dans".

8 kommentarer:

  1. heisann...
    takk for hilsen...

    så trist at du har mistet mannen din!!
    men så flott at du drar på ferie likevel...

    god helg!

    magny***

    SvarSlet
  2. Tak skal du have Magny
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  3. Kære Vibeke
    Bøf, tomat, ost og pasta ... Alle dejlige ting og hurtig mad.
    Du må have en god weekend.
    Knus Hanne

    SvarSlet
  4. Kære Hanne
    Ja lige netop, så enkelt!
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  5. Så flott at du fant tilbake livsgnisten .... Italia har også gitt meg noe helt spesielt. Jeg traff min "store kjærlighet" i voksen alder og sammen dro vi på en romantisk reise til norditalia .... og tenk, vi måtte bare tilbake. Og da giftet vi oss, i Romeo og Julies by Verona :o) I år besøkte vi Calbria, men neste gang tror jeg det må bli Toscana! Knus fra en italiefreak :o)

    SvarSlet
  6. Kære Irene
    Det var dejligt at læse, der kan man bare se, Italien gør noget ved mennesker.:)
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  7. Åhh, Toscana... suk. Det er bare så vidunderligt. Både til at forelske sig i, men også til at blive afklaret i. Jeg kan godt forstå, at du valgte dette område til din private sorgterapi.

    Jeg har kun været der én gang, men det var forhåbentlig ikke sidste gang :-)

    SvarSlet
  8. Kære Ellen
    Ja det er noget specielt ved Toscana, og det var det bedste jeg kunne gøre i situationen, både for mig selv og for min familie, da de jo også led både under min sorg og selvfølgelig også deres egen, og da jeg kom afklaret hjem, lettede det en del, for de begyndte at "kende mig igen".
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet

Du er velkommen til at kommentere mine indlæg, det er hyggeligt med lidt respons!