Jeg skulle have haft fisk idag, men det havde jeg pludselig ikke lyst til, så de røg i fryseren.
Så fandt jeg noget hakket oksekød, formede det til en bøf,
stegte den på panden, og de sidste fem min. lagde jeg
en skive mozzarella på toppen, og
tilsatte en ½ dåse flåede tomater, jeg hakkede tomaterne i stykker med grydeskeen og kogte det sammen med salt, peber, paprika og Basilikum.
Samtidig kogte jeg en pakke friske ravioli som var fyldt med ost og tomat, da de var klar, blev de vippet op i stegepanden til bøf og tomater, kogt 1 min. i tomatsaucen, og så var maden færdig, og kunne nydes, mens jeg så "Vild med Dans".
heisann...
SvarSlettakk for hilsen...
så trist at du har mistet mannen din!!
men så flott at du drar på ferie likevel...
god helg!
magny***
Tak skal du have Magny
SvarSletKnus
Vibeke
Kære Vibeke
SvarSletBøf, tomat, ost og pasta ... Alle dejlige ting og hurtig mad.
Du må have en god weekend.
Knus Hanne
Kære Hanne
SvarSletJa lige netop, så enkelt!
Knus
Vibeke
Så flott at du fant tilbake livsgnisten .... Italia har også gitt meg noe helt spesielt. Jeg traff min "store kjærlighet" i voksen alder og sammen dro vi på en romantisk reise til norditalia .... og tenk, vi måtte bare tilbake. Og da giftet vi oss, i Romeo og Julies by Verona :o) I år besøkte vi Calbria, men neste gang tror jeg det må bli Toscana! Knus fra en italiefreak :o)
SvarSletKære Irene
SvarSletDet var dejligt at læse, der kan man bare se, Italien gør noget ved mennesker.:)
Knus
Vibeke
Åhh, Toscana... suk. Det er bare så vidunderligt. Både til at forelske sig i, men også til at blive afklaret i. Jeg kan godt forstå, at du valgte dette område til din private sorgterapi.
SvarSletJeg har kun været der én gang, men det var forhåbentlig ikke sidste gang :-)
Kære Ellen
SvarSletJa det er noget specielt ved Toscana, og det var det bedste jeg kunne gøre i situationen, både for mig selv og for min familie, da de jo også led både under min sorg og selvfølgelig også deres egen, og da jeg kom afklaret hjem, lettede det en del, for de begyndte at "kende mig igen".
Knus
Vibeke