I dag kunne jeg ikke finde ud af hvad jeg havde lyst til at spise, så kl. blev 19.30 inden jeg tog mig sammen til at ”fikse” noget, -- jeg havde koteletter i køleskabet, endda nogle flotte tykke nogen, men jeg gad ikke riste dem først, så det endte op sådan!
½ glas hele røde grillede pebre, som blev halveret på langs, blev fordelt rundt i en lille bradepande, og da der er olie på pebrene så behøvede jeg ikke mere olie, derudover kom
1 porre i cm tykke skiver i fadet,
5 blommetomater blev halveret og fordelt, sammen med
5 fed hvidløg med skal
1 rødløg i både og jeg lagde
to koteletter i fadet, (den ene bliver gemt til frokost i morgen)som blev krydret med
salt
peber og
paprika, der blev drysset lidt
oregano over det hele
1 sjat balsamico blev hældt i fadet, og det blev sat i en 180 gr. varm ovn i 30 min.
1 flute kom med i ovnen de sidste 10 min.
Maden var reddet, selv om det blev en sen middag, så var den simpelthen eminent, pebrene og hvidløg gjorde, at maden var ”mellem hot”, og det var perfekt med det neutrale flute som tilbehør.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Du er velkommen til at kommentere mine indlæg, det er hyggeligt med lidt respons!