6. november 2009

Ovndampet Pighvar, grønt med smag og ovnristede kartofler

I dag står menuen på fisk, nærmere betegnet Pighvar, som er en pragtfuld fisk med skønt smagfuldt kød.
Pr.pers.
1 stykke Pighvar med skind og ben Lægges i et ovnfast fad sammen med
½ rød peber i skiver
1 rødløg i stykker
5 skiver aubergine i kvarter
5 skiver courgette halverede
10 cm porre i tynde skiver
1 tomat i både
Estragon, persille, timian hakkes groft og drysses over
1 dl. fiske eller hønsefond hældes ved
krydr med salt og peber og læg nogle
smørklatter på grøntsagerne
sæt fadet i en 180gr. varm ovn, og sæt et fad kogte halverede krydrede kartofler, med i ovnen.

Det hele er færdig efter ca. 30 min.


Fjern skindet på fisken.
Arranger på tallerkenen

Eftersnak:
Som du sikkert har lagt mærke til, så lå der to stykker Pighvar i fadet, - det andet stykke vil jeg bruge til en slags fiskesalat til frokost, opskriften kommer på søndag.
Jeg hader, at sidde og fægte med fisk med ben, men af og til så tar jeg kampen, for jeg ved, at jeg bliver belønnet med en pragtfuld smag.

6 kommentarer:

  1. Rigtig spændende ret! Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt jeg har prøvet af spise pighvar før - hvor tydelig smag har den?

    SvarSlet
  2. Kære Piskeris
    Den er en dejlig fisk, med hvidt fast kød, og med en let sødlig, delikat smag.
    Dens ben er eminente til at koge fiskefond af,
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  3. dejligt ser det ud, men hvor F.... undskyld udtrykket skaffer man en pighvar fra. Vi har vand overalt- kan sågar se havet fra stuen- det ligger kun 300 m fra huset, men en pighvar har jeg aldrig fået. Her kan man nemlig ikke købe fisk af den slags mere- dem kan man fange selv, hvis man er heldig men efter der har været sygdom i ålegræsset så er det meget meget småt med fisk.

    SvarSlet
  4. Kære Karin
    Jeg får fisk fra www.skagensfood.dk, jeg køber en kasse hver uge eller hveranden uge, min kasse er en de kalder "Fantasy", og er den mest afveksende og spændende af deres kasser, de bliver leveret til min dør i løbet af natten mellem torsdag og fredag, i en kasse med masser af is, så de kan holde sig.
    Prøv at kikke ind på deres hjemmeside
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  5. Kære Vibeke

    Hold da lige op, der er sket ting og sager siden jeg sidst har været på. Flot layout du har fået på din blog :o)

    Og sikken masse mad - det ser virkeligt lækkert ud det hele. Jeg er vild med pighvar, det er virkelig en skøn fisk.
    Og de andre ting, som du har hygget med - supper, store rejer, bøf osv. Uhm, uhm, uhm....

    Knus Hanne

    SvarSlet
  6. Kære Hanne
    Velkommen hjem, jeg håber du har haft en god tur og, at maden ikke var så ringe som du frygtede!
    Ja, - jeg har hygget mig med madlavning i denne uge, så der er kommet lidt på bloggen.
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet

Du er velkommen til at kommentere mine indlæg, det er hyggeligt med lidt respons!