
Af og til føler jeg, at jeg står med det ene ben i ”graven”, andre gange føler jeg, at jeg kan klare alt, jeg er altså mærkelig skruet sammen!
Som I sikkert blev klar over, lige efter nytår, så var jeg langt nede i kælderen, jeg ved ikke hvorfor, eller hvordan eller hvad der gjorde, at situationen var sådan, men fakta er, at jeg havde det ad hel…. til, og gad faktisk ikke mere, hverken blog, mad, eller snakke med nogen, jeg syntes alt var ligegyldig! Nu ikke misforstå, jeg er ikke en der bare giver op, - tværtimod! Jeg prøver altid at finde et lys, som jeg kan tage pejling efter, og det lykkedes faktisk altid, på den ene eller den anden måde!
Men hvorfor pokker skal man så langt ned i kælderen ind imellem?
Jeg ved godt, at den gigt og det medicin, som jeg skal tage, sikkert er medvirkende til de svingninger, som jeg tilsyneladende skal igennem, men det er ikke fair, jeg mener, nu er jeg ramt af gigten, så behøver medicinen da ikke gøre det værre!
Nå men fakta er, at lige nu har jeg det fint, og hvis jeg lader være med at fare for meget rundt, så kan jeg holde kroppen på det niveau, men det kræver at der ikke er mange udskejelser.

I går var jeg ude at handle lidt, næsten alle mine blomster var gået til, fordi jeg er en klovn til at få dem vandet, og med en brændeovn i huset, så kræver blomsterne altså vand, så jeg fik købt nogle nye, normalt vil jeg have grønne planter, men jeg tænkte, måske var det en ide, at få nogle ind med blomster, det kunne være, at humøret blev bedre af, at der er lidt farverigt, og det tror jeg faktisk virker.

Sneen har igen lagt en frisk dyne over landskabet, det er flot, men også lidt besværligt, både når hønsene skal fodres, og når der skal hentes træ, men flot er det altså, de eneste spor der er i sneen er min besøgsven, katten, der kommer og skal have sin daglige portion mad.

I aften skal der laves Skipperlabskovs her i huset, min veninde fortalte, at det havde hun aldrig smagt, så det må jeg lave om på, det skal hun prøve.
God dag til jer alle!