Jeg købte en økokylling, og parterede den, hvoraf jeg brugte lårene til denne ret, er man 4 pers, så brug hele kyllingen, og dobbelt alle grøntsagerne op.
Parmaskinken, eller en anden lufttørret skinke, gør underværker ved retten, og det er næsten som chips, når det er stegt.
2 pers.
2 kyllingelår med over og underlår, deles i 4 styk.
2 gulerødder i skiver
2 stilke blegselleri i 5 cm. stykker
3 forårsløg delt en gang
1 rød snakpeber, delt i fire styk
10 champignon
saften af ½ lime presses over champignon
4-5 fed hvidløg
1 rødløg delt i fire både
1 håndfuld grønne bønner
10 – 15 styk søde sherrytomater
2 rosmarinkviste.
2 dl. hvidvin
olie
2 -3 skiver parmaskinke
salt, peber, chili eller paprika
Hæld lidt olie i en ovnfast fad, læg alle grøntsager i fadet, hæld vinen ved, læg kyllingelårene oven på de blandede grøntsager, krydr med salt peber chili eller paprika, læg rosmarinen ved, riv skinkeskiverne i stykker og fordel mellem kyllingestykkerne, sæt fadet i ovnen på 190 gr. i 20 min. skru ned til 150 gr. og steg videre i yderligere 1 time og 15 min.
arranger og server!
Jeg kogte nye kartofler til, - ris eller pasta er også perfekt.
Kære Vibeke
SvarSletLækker kyllingeret, jeg glæder mig også til at få fingre i nogle nye kartofler snart. Hvor fandt du dine?
Knus
Malou
Kære Vibeke
SvarSletHvor er jeg heldig at få serveret en opskrift, som passer til den kylling jeg tog ud af fryseren i dag. Jeg glæder mig til den middag, det lyder simpelthen godt og fedtprocenten er lav, hvilket passer mig fin.
En god aften til dig.
Knus
Manna
Kære Malou
SvarSletJeg fik dem i Brugsen.
Retten smagte helt vildt godt.
Knus
Vibeke
Kære Manna
SvarSletJa den ret passer fint til din diæt!
Knus
Vibeke
Det lyder bare så lækkert, Vibeke! Vi købte nye kartofler på en gård nærved i går - og mums , det var lækkert :-)
SvarSletVarme klem og ha' en god dag!
Kære Madame, de var lækre de kartofler, jeg havde fået dem kogt så perfekt, at de var dejlig faste, de skal jo ikke koges ret længe, og så trække færdig.
SvarSletKnus
Vibeke
Nye kartofler er jo næsten en ret i sig selv - jeg kunne da godt nøjes med dem :-)
SvarSletVi er også begyndt at kunne købe dem spritnye og lige hevet op af jorden et par km fra hvor vi bor.
De er dyre, men pyt med det.
De skal bare helst være helt nyopgravede - allerede næste dag har de ændret karakter, så jeg køber kun en lille smule af gangen.
Kære Ellen
SvarSletJa nye kartofler, kan godt stå alene, men jeg er jo ikke vegetar, så lidt kød, er da ikke af vejen, og da jeg planlagde hvad jeg skulle have, vidste jeg ikke, at jeg fik fat i nye kartofler, - de sidste dage, har været ret forvirrende, som du kan se i mit nye indlæg.
Knus
Vibeke