En slags kyllingefrikasse
Jeg kogte en hel kylling med en masse grøntsager (såsom gulerod, pastinak, løg, blegselleri)
og skar brystet fri, så havde jeg samtidig kød tilbage og hønsefond!
Kødet fryser jeg til senere brug, der kan blive tarteletter med ”høns” i asparges, kylling i karry, kød til en baguette, kyllingesalat osv. Fonden fryser jeg i små portioner, det kan altid bruges.
Pr pers.
1 stk. kogt varmt kyllingebryst uden ben og skind
Kog 1 dl. hønsefond ned til det halve
tilsæt
1 dl. piskefløde og kog ned til saucen tykner
krydr. med salt, og hvid peber og lidt citronsaft
kog gulerodsstave, grønne asparges og ærter og et par forårsløg skader ikke.
Lidt hakket persille
Serveres med kartofler eller ris.
Læg det kogte kyllingebryst midt på tallerkenen, og hæld saucen over.
Arranger grøntsagerne rundt om kødet, drys med lidt hakket persille.
Velbekomme
Der er godt med grøntsager på tallerkenen - det ser SÅ lækkert ud! God aften til dig. Knus anette
SvarSletKære Anette
SvarSletJa det er det dagens ret handler om, netop grøntsager og kogt kylling, en ret som de fleste kan tåle.
knus
Vibeke
Hej Vibeke. Kogt kylling er alt for sjældent på menuen her, og det smager ellers bare så godt. Praktisk er det også, for resterne er skønne i salaten dagen efter, eller letristet på panden og med lidt asparges til.. UHMMM
SvarSletTak for inspirationen OG rigtig god aften til dig. :)
Tak skal du have Henriette.
SvarSletDet er nemlig godt.
Knus
Vibeke
Uhm hvor ser det lækkert ud, Vibeke - meget forårsagtigt og i skønne farver. Vi spiser meget kylling hjemme hos os, og nu vil jeg prøve din udgave.
SvarSletVarme klem og ha' en god fredag!
Du frister. haven bugner af grønne asparges- tror jeg vil blanchere nogle til fryseren men nej det er fiskedag i dag- punktum
SvarSletKære Madame
SvarSletDet er en god ide, det smagte fantastisk, det citronsaft i saucen gør underværker.
Knus
Vibeke
Kære Karin
SvarSletJa når man skal have fisk så skal man have fisk, men i morgen er der atter en dag.
Knus
VIbeke
Kære Vibeke
SvarSletDet er vel nok en lækker ret. Igen - en fugl, mange måltider. Smart!
Knus
Malou
Kære Malou
SvarSletDet var bare så godt, jeg efterlignede den ret vi fik på Lido i Paris, og jeg ramte meget godt, saucen blev perfekt.
Knus
Vibeke